Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bournonville: Et Folkesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spræl, den fortæller uden Dunkelhed; den er
klar og gjennemsigtig, som det passer sig for
en Perle, som den er. Med faa, letopfattelige
Træk er i Drømmen Hildas Herkomst meddelt,
og man behøver kun at bruge sine Øjne for at
begribe, at Borgfrøkenen er den Skifting, der
blev lagt i hendes Vugge.
Men denne Ballet har dernæst en virkelig
Betydning for dansk Aandsliv. Thi det har
Betydning, at Folkefantasier af højt poetisk Værd
her ere gjenoptagne og gjenfødte paa en Maade,
hvorpaa de næsten ikke syntes at kunne
gjen-fødes, nemlig for den ydre Sans, og de
have i Dansen fundet den eneste mulige Form,
hvori de legemligt kunde opstaa af Graven,
gjenkjendes og helt forstaas. Elverpigedansen
i Slutningen af første Akt er saa poetisk
komponeret, saa ganske lig Taagernes naturlige
Flagren over Moserne en Sommernat og saa
ganske stemmende med Folketroen paa den
bedaarende, uimodstaaeligt dragende
Svimmel-Magt hos de dansende Piger, at den (især ved
Hr. Valdemar Prices i enhver Henseende
udmærkede Udførelse af Ridderens Parti) var af
en mærkværdig og gribende Virkning. Igjennem
hvilken anden Kunstart skulde vel alt det, der
i Sagn og Mythe er drastisk uden at være
dramatisk, det vil sige, er Handling, Bevægelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
