Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bournonville: Et Folkesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv uden at være Handling og Bevægelse i
Ord, kunne komme til sin Ret og
Skjønheds-virkning? Hvilken anden Kunstart skulde f. Ex.
kunne sætte et Motiv, som den Fasttryllelse til
Pletten, der her udøves af Viderik, i sit fulde
komiske Lys ?
Som Mestere have de to Komponister
understøttet Balletdigteren. Med naturlig Takt
have de delt Opgaven imellem sig. Det lette
luftige Elverparti, den slanke Gratie og Solens
lyse Verden er tilfaldet Gade; det tunge,
fir-skaarne Troldeliv med alle dets snurrige
Særegenheder og dets Lystighed, der slaar Gjækken
løs i Vildskab, er det faldet i Hartmanns Lod
at sætte i Musik. Komponisternes
Fremgangs-maade er forskjellig:
Gade tager et Udgangspunkt, griber
Hovedstemningen, giver den i store Træk, i lange
skjønne Linjer sin musikalske Form;
Hart-mann detaillerer og individualiserer i Kraft af
sin ejendommelige Evne til at ramme det
bestemte Punkt i Handlingen paa en Prik. Hvor
f. Ex. i første Akts Begyndelse Gades brede
Bondedans i Moll med dens seje og dog
bløde Danskhed og hans derpaa følgende
lystige Reel hvert Øjeblik afbrydes af
Frøkenens Arrigskab og Vrede, dér søger Gade
ikke at gjøre videre ud af Vreden, han følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
