Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Ibsen: De Unges Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu frembringe Noget, der er mere samlet og
behersket. Det er det Tidspunkt, paa hvilket
han med en vis halvt paatagen Sathed
foretrækker det Graa for det Skarlagenrøde og
Bordeaux-Vin for Champagne. Det er en
Sygdom, der gaar over, og en Sygdom, efter
hvilken Digteren er stærkere end nogensinde
før. Det er en Perturbation, i hvilken Stjernen
ikke gaar tilbage, men slaar en Knude paa sin
Bane. Henrik Ibsens nye Stykke har ingen
Til-skuer-Repliker, ingen Forfatter-Repliker,—ja hvad
der er et rent Kunststykke — ikke en eneste
Monolog. Til Gjengjæld mangler det da Noget
af det, som ellers plejer at udmærke Ibsen,
dette <nDieu dans /’ åme, le diable au corps
dette Fandenivoldske, som Baggesen vilde sige,
dette mægtige Tag i Læserens Opmærksomhed,
der, naar galt skal være, hellere maa være
ængstelig stærkt end noget for løst.
Hovedpersonen i «De Unges Forbund« er
en ung Ærgjærrig, som er ifærd med at slaa
sig i Vejret, en af dem, til hvilke vi have
Originalerne rundt om os i vore Selskabssale,
paa vore Gader og Stræder. Han søger til sin
egen Forherligelse og i sin Magts Interesse at
stifte et Forbund, der skal følge ham gjennem
Tykt og Tyndt paa hans Jagt efter Indflydelse
og Herredømmé. Med mesterlig Takt har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
