- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
351

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Munch: Lord William Russell

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i sit Net; de smaa fine Træk, som sanses, det
Enkelte i dets Ejendommelighed, det Naturlige,
det Anonyme er forsvundet, og Femaktsdramaet
er blevet vor regulære Tragedie, som forgjæves
stræber at indfatte det uendeligt Store, der er
Livets Aar sag, Grund og Type, i sin Ramme;
de igjennem Menneskelivet og Historien virkende
Idéer, der bestemme en Tidsalder, forme dens
Karakterer og hidføre disses Skjæbne, blive kun
nævnte, men ikke forstaaede, fordi de ikke ses
i Virksomhed. Tragedien spilles imellem en
Anelse i første Akt, der varsler ilde, og en
Drøm i femte Akt, som spaar om en bedre
Fremtid; paa et vist Stadium af Handlingen
tilbyder en ædel Ven at hjælpe Helten ud af
Fængslet ved at bytte Klæder med ham; men
her mangler det guddommelige Uforudsete, som
man kalder Geni.

Den første Tilskyndelse til at fremstille
Lord Russells Liv og Død har Digteren
øjensynligt faaet gjennem Guizots lille Afhandling
Lamour dans le mariage. E11 filosofisk og
politisk Historiker som Guizot hører just ikke
til dem, der vise Vejen med Hensyn til et
Tidsmaleri eller en Karaktertegning; han er en
stolt og fornem Aand; han udelader af Princip
og Natur alle de smaa dagligdags og betegnende
Træk, der stille os Sagen anskueligt for Øje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free