Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tære. Har Heiberg ligesom han havt det Mod
at danne sig en ny Kunstart (i Vaudevillen),
saa har han ikke havt den Lykke som han : at
finde en enkelt Kunstart, i hvilken han kunde
nedlægge sin hele Begavelse, kombinere alle
sine Evner, virke med alle sin fine og rige
Aands Midler, saaledes som Andersen kan det
i Eventyret, og ligesaa lidt at finde Stoffer, ved
hvilke Tids- og Stedforholdene blive af
forsvindende Betydning. Hans bedste Vaudeville, «De
Uadskillelige», vilde kun kunne forstaas i det
Par Lande, hvor man som hos os kjender den
«Salighedens Maadeholdsforening», hvormed der
i Vaudevillen drives Spot. Men, som der
ud-fordres Mod til at have Talent, saaledes
ud-fordres der Lykke til at have Geni, og Andersen
har hverken manglet Lykken eller Modet.
Det Elementære i Andersens Poesi sikrede ham
en Læsekreds blandt fremmede Landes Dannede.
Det sikrer ham en endnu mærkeligere blandt vort
eget Lands Udannede. Det Barnlige er i selve sit
Væsen folkeligt, og til Udbredelsen udefter svarer
en Udbredelse nedefter. Paa Grund af den dybe
og sørgelige, men naturlige Spaltning af
Samfundet i forskjellige Dannelses-Lag, virker den
gode Literatur næsten slet ikke paa mere end
en enkelt Klasse. Naar en Række
Literatur-produkter, som f. Ex. Ingemanns Romaner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
