Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjør en Undtagelse, saa er det nærmest i
Kraft af Egenskaber, som fjærne dem fra de
Dannede: Usandhed i Karakterskildringen og i
den historiske Farve. Det er med Ingemanns
Romaner som med Grundtvigs Theorier: vil
man forsvare dem, kan det ikke ske ved at
bevise deres Sandhed, men ved rent praktisk
at paavise den ydre Nytte, de have stiftet, den
Gavn, de have gjort Danskheden,
Folkeoplysningen, Fromheden o. s. v. Ingemanns
Romaner staa nu i et mærkeligt Forhold til
Andersens Eventyr. De sidste læses af de mindre
Børn, de første af de ældre. Eventyrene svare
til Barnets og den lidt ældre Piges overdaadige
Indbildningskraft og varme Medfølelse,
Romanerne til Barnets og især til den lidt ældre
Drengs fantastiske Daadstrang, til den vaagnende
Ridderlighedsfølelse, Forfængelighed, Behagelyst
og Kjækhed. De sidste ere skrevne for voxne
Mennesker; men Nationens sunde Sans har
langsomt ladet dem synke, indtil de fandt deres
naturlige Publikum imellem ti og tolv. Sandhed
er noget Relativt. For den Tolvaarige ere disse
Bøger ligesaa fulde af Sandhed, som for den
Tyveaarige af uskyldig Løgn. Og man maa
læse dem til tolv Aar; thi til tolv og et halvt
er det allerede for sent, hvis man er en Smule
fremmelig. Med Eventyrene er det omvendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
