Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor det kan høre Eventyr, Sagn og
Røverhistorier, saa meget som det lyster, vel at
mærke, naar det sørger for som voxent
Menneske at have glemt alt dette Uværdige. I det
19de Aarhundredes Samfund* indtræder
Reaktionen. Istedenfor det selskabelige Menneske
træder det enkelte Menneske, det personlige
Menneske (fra Aladdin til Frateren). Man tilbad
det Bevidste, nu tilbeder man det Ubevidste,
Schellings Naturfilosofi afløser FichtesJeg-System;
man fører Krig mod den golde Forstandsreflexion,
bringer Sagn og Eventyr til deres Værdighed
paany, drager Ammestuen og dens Beboere
paany frem til Ære, undertiden endog til altfor
megen. Rundt i alle Lande samles
Folke-Even-tyrene og i de fleste Lande begynde Digterne
at bearbejde dem. De sentimentale tyske
Forfattere fra Overgangstiden (Kotzebue og Iffland)
bringe Børnene paa Scenen i den Hensigt at
røre; selv Oehlenschlåger indfører Børn i sit
Theater og maa høre ilde derfor af
Heiberg. Paa Opdragelses-Omraadet har Rousseau
slaaet til Lyd med sine sociale og
pædagogiske Theorier; der skjænkes Barnet og i
Særdeleshed den barnlige Natur en Opmærk-
* Jeg drager ikke Skillelinjen skarpt ved
Aarhundrede-skiftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
