Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somhed, som aldrig tilforn var vist den, og
Sværmeriet for at opdrage paa Børnene (Campe)
fortrænges efterhaanden af Sværmeriet for
Barnets «Naturtilstand* (se allerede den Rousseausske
Tendents i Gotz v. Berlichingens Samtale med
hans lille Søn).
Fra Barnet er der kun ét Skridt til Dyret.
Dyret er et Barn, der aldrig bliver til Andet
end Barn. Den samme Trang til at lade Livet
gaa op i Selskabsliv, som i det attende
Aarhundrede havde fjernet Barnet, havde ogsaa sat
Dyret udenfor. Den samme Tørst efter Naivetet,
efter Natur, efter det Uskyldige og Ubevidste,
som førte Poesien til Barnet, fører den til Dyret,
og fra Dyret til den hele Natur. Rousseau,
som taler Barnets Sag, taler tillige Dyrets Sag,
og først og fremmest, først og sidst, som sit
præterea censeo Naturens. Han studerer Botanik,
skriver til Linné, udtaler sin Beundring for ham
og Kjærlighed til ham. Den naturvidenskabelige
Naturbetragtning bestemmer den sociale, der
paany bestemmer den poetiske. Bernardin de
St. Pierre indfører Naturbeskrivelsen i den franske
Prosa med sin mærkværdige Fortælling «Paul
et Virginie* og, hvad vel maa paaagtes, paa
samme Tid som han opdager Landskabet,
indfører han to Børn som Helt og Heltinde.
Alexander von Humboldt fører paa sine Rejser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
