- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
422

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skyld aldrig nok beundrede «Grimme Ælling*,
hvorledes ender den ? Ak, som et Husdyr.
Her er et af de Punkter, man har vanskeligt
ved at tilgive den store Forfatter. «0, Digter,*
føler man sig fristet til at udbryde, «naar Du
allerede har havt en saadan Tanke, undfanget
og udført et saadant Digt, hvor kan da din
Begejstring, din Stolthed nænne at lade Svanen
ende saaledes? Lad den dø, om saa skal være!
det er tragisk og stort. Lad den løfte sine
Vinger, flyve susende i Jubel over sin Skjønhed
og Styrke bort gjennem Luften! Lad den dale
ned i en ensom og dejlig Skovsø! Det er frit
og skjønt. Men ikke dette: «I Haven kom der
nogle smaa Børn, der kastede Brød og Korn
ud i Vandet.» «Børnene løb efter Fader og
Moder og der blev kastet Brød og Kager i
Vandet og Alle sagde de: Den Nye er den
Smukkeste! saa ung og saa dejlig! og de
gamle Svaner nejede for den.» Lad dem neje,
men lad det ikke glemmes, at der er Noget,
som er mere værd end alle gamle Svaners og
Gjæs’s og Ænders Anerkjendelse, mere værd
end at faa Brødkrummer og Kage som Havefugl,
den stille Sejlads og den frie Flugt!

Andersen foretrækker Fuglen for det
fir-føddede Dyr. Der forekommer flere Fugle end
Pattedyr hos ham, thi Fuglen er blidere, Planten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free