Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærmere end Dyret. Nattergalen er hans
Sindbillede, Svanen er hans Ideal, Storken er hans
erklærede Yndling. Det er naturligt, at Storken,
den mærkværdige Fugl, der bringer Børnene,
Storken, den snurrige, langbenede Fugl, den
rejsende, kjærkomne, altid med Længsel
imødesete og med Glæde modtagne Fugl bliver hans
kjæreste Symbol og Vignet.
Dog for Fuglene foretrækker han atter
Planterne. Af alle organiske Væsener ere
Planterne dem, som forekomme hyppigst i
«Eventyrene ». Thi først i Planteverdenen er der Fred
og Harmoni. Ogsaa Planten er som et Barn, men
som et Barn, der bestandig so ver. Her er ingen
Hasten, ingen Handlen, ingen Liden og ingen
Sorg. Her er Døden kun en smerteløs Visnen og
Livet en stille, regelmæssig Væxt. Her lider
Andersens letvakte, levende Sympathi endnu
mindre. Her er Intet, som ryster og angriber
hans fine Nerver. Her er han hjemme, her maler
han Tusind og én Nat bag et Skræppeblad.
Alle Følelser kunne vi her fornemme, Vemod
ved Synet af den fældede Stamme, Kraftfylde
ved Synet af de svulmende Knopper, Ængstelse
ved Duften af den stærke Jasmin; mange Tanker
kunne vi faa ved at følge Hørrens
Udviklingshistorie eller Grantræets korte Hæder paa Juleaften,
men vor Stemning er befriet (som overfor det Ko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
