Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
miske), Billedet er saa flygtigt, at det forsvinder,
saasnart vi forsøge at holde det fast. Sympathien
og Bevægelsen strejfer vort Sind, men ryster
det ikke, ophidser det ikke og nedslaar det
ikke. Et Digt om Planten befrir to Gange
den Sympathi, det tager i Beslag. Først fordi
vi vide, at Digtet kun er Digt, saa fordi vi vide,
at Planten kun er Billede. Intet Sted har
Andersen med finere Takt givet Planterne
Ord end i «Gran træet», «Lille Idas Blomster»
og Snedronningen». Hver Blomst fortæller
i dette sidste Eventyr sin Historie; hør, hvad
Ildliljen sagde:
««Hører Du Trommen: bum! buml det er
kun to Toner, altid bum! bum! Hør
Kvindernes Sørgesang! hør Præsternes Raab! — I
sin lange røde Kjortel staar Hindu-Konen paa
Baalet, Flammerne slaa op om hende og hendes
døde Mand; men Hindu-Konen tænker paa den
Levende her i Kredsen, ham, hvis Øjne brænde
hedere end Flammerne, ham, hvis Øjnes Ild
naaer mere hendes Hjærte, end de Flammer, som
snart brænde hendes Legeme til Aske. Kan
Hjærtets Flamme dø i Baalets Flammer? — «Det
forstaar jeg slet ikke, sagde den lille Gerda.
<Det er mit Eventyr!» sagde Ildliljen.»
Ledet endnu et Skridt videre tilegner
Andersens Fantasi sig det Livløse, koloniserer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
