Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mæne. Ikke alene at de ubevidste Væsener
eller Ting her føre Ordet; men hvad der i
Eventyret forherliges og sejrer, er netop det
Ubevidste. Og Eventyret har Ret; thi det
Ubevidste er vort Fond og vor Styrkes Kilde.
Derfor kan Rejsekammeraten erholde
Understøttelse fra den Døde, fordi han rent har
glemt, at han har hjulpet ham tilforn, og
derfor faar selv Klodshans, fordi han i al sin
Enfoldighed er naiv, Prinsessen og det halve Rige.
Thi ogsaa Dumheden har sin Genialitet og sit
Held; kun de kjedelige Mellemmennesker uden
Kløgt og uden Dumhed kan Eventyret Intet
gjøre for.
Vi ville se nogle Exempler paa
Synderne mod det Ubevidste. Saaledes skinner i
det dejlige Eventyr «Snedronningen» paa det
Hæsligste den usalige Mening igjennem, hvor
Snedronningen fordrer, at Kay skal lægge
Figurer med Forstands-Isspillet, og han ikke er
istand til dermed at lægge det Ord: Evigheden.
Saaledes hersker der en grov og upoetisk
Tydelighed i «Nabofamilierne» saatidt Roserne af
Spurvefamilien benævnes med det abstrakte, for
en Spurvetunge uudtalelige Ord «det Skjønne»;
man havde nok uden dette Fingerpeg forstaaet,
at Roserne i Fortællingen vare det Skjønnes
Repræsentanter, og idet man i Eventyret støder
paa dette abstrakte Ord, farer man tilbage, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
