Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde man rørt ved en klam Frø. — Denne
Allegoriseren optræder, som det i Fortællinger
for Børn var at vente, hyppigt i Form af
Doceren og Moraliseren. I enkelte Eventyr som
«Boghveden» spiller det pædagogiske Element
en vel stor Rolle*. I andre som «Hørren»
føler man ved Slutningen altfor stærkt — som
hos Jean Paul — Trangen til i Tide og Utide
at faa Udødeligheds - Doktrinen anbragt. Her
skabes særligt i denne Hensigt tilsidst nogle
smaa temmelig flove og ferske «usynlige
Væsener», der forsikre, at Visen aldrig er ude. I
nogle Tilfælde er Tendensen endelig mere
personlig. En hel Række af Eventyr (Ællingen,
Nattergalen, Nabofamilierne, Gaaseurten,
Sneglen og Rosenhækken, Pen og Blækhus, den
gamle Gadelygte) spille paa Digterliv og
Digterlod, og i enkelte Tilfælde føler man — hvad
der hos Andersen staar rent som en Undtagelse
— at Opfindelsen er haartrukken for at faa
Tendensen frem. Hvad Mening eller Natur er
der f. Ex. i, at Gadelygten (kun ved Hjælp af et
Voxlys, ikke ved et simplere Lys) kan lade Andre
i den sé de skjønne og billedrige Syner, den har?
Dette er rent uforstaaeligt, lige indtil det tages
* Sammenlign Kierkegaards Parabler i hans
»Opbyggelige Taler*, f. Ex. den om den bekymrede Skov-Due.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
