Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som den stakkels Blindebuk, der med Tørklædet
over Næsen famler sig frem, snart Kandidaten
paa Talerstolen som en stakkels Per Nittengryn,
der ingensomhelst Mening har, men tæller paa
sine Knapper, naar det kommer til Stykket;
engang imellem stiller han sig saa, som i den
bidende vittige Sonet «Professor Clausen og
Væver Hansen», der er skrevet i Anledning af
den sidstes Valgsejr over den første, med fuld
Sympathi paa den enfoldige, mistænksomme,
længe undertrykte Menigmands Standpunkt og
godkjender Valgets Udfald som indeholdende
«en Hævn, en Haan i Tanken, en Bitterhed,
hvis Ret han ikke benægter».
Januar 1850 døde Oehlenschlåger, og
Aarestrup, sin Ungdoms Kj ærlighed tro, fik iværksat
en Sørgefest til hans Minde paa Odense Theater.
Man spillede Scener af «Hakon Jarl»,
«Palnatoke » og første Akt af «Landet fundet og
forsvundet*. At ved Opførelsen Viljen saa meget
overgik Evnen, forøgede det vemodige Indtryk
af denne Højtidelighed. «Plakaterne vare med
sort Rand — min Kpne og Børnene havde
faaet Sørgestadsen paa for at drapere Balkonen
— Huset var næsten tomt! Ak Odense! —
Men Pallesen som Hakon, den snøvlende
Sørensen som Harald Blaatand, den gamle svindsotige,
tandløse Muller som Palnatoke — det var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
