Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nydelse for Guder! For mig var det rørende, de
gjorde deres Bedste, hvor daarligt det end var —
og forhenværende Emma Meier fremsagde
Grundtvigs Digt over Oehlenschlåger med Følelse og
Forstand — jeg græd.» Kun faa Aar
overlevede Aarestrup sin beundrede Mester. Han
døde, mere vurderet og savnet som Læge end
scMn Digter, den 20de Juli 1856, og først 1863,
da hans «Efterladte Digte» udgaves, steg
Digteren op af Glemselens Grav, og det viste sig,
at han havde overlevet Lægen.
IL
Aarestrups — udelukkende lyriske — Poesi
har overalt, hvor hans Naturs Oprindelighed
bryder rent og fuldt igjennem, en Duft, som
ved sin Sødme og Styrke minder om saadanne
Blomster, der ved deres bedøvende Vellugt synes
at tilhøre en fremmed Vegetation, en sydlig eller
østerlandsk eller dog hedere Zone, de
«rosen-duftberuste* Nattergales rette Hjem. Den staar
med saa klar en Ejendommelighed i vor nyere
poetiske Literatur, at det vilde føles som om et
Felt var ubesat, som om der manglede et
Instrument i vort store Orkester, ifald den ikke
indtog sin Plads, og den er trods sine
mangfoldige Berøringspunkter med det Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
