Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Fprste Tidsrum.
benmagt underkastede sig de celdre romaniserede Beboere, og reiste
sine Niger paa germanist Retsgrundvold, vare de den celdre
Befolkning langt underlegne baade i Antal og Kultur. Dette Forhold
maatte snart sve sin naturlige Virkning. Det fremkaldte en Street. i
hos Undertvingerne at tilegne sig den acmdelige Kultur, der sake
de Undertvungne i Stand til, selv i sinTrceldom, at see ned paa
dem, sine Herrer, med Foragt; — og denne Kultur var christe
l iq, paa det nsieste knyttet til Christendommen, dens Lcere og kirkelige
Indretninger. Skjent de som Erobrere ovede det yd re Herre
dsmme i Kraft af en Statsret, der var medfsrt og egte hedenst
germanist, maatte de let indsee, at dette ydre Herredomme kun stod
paa svage Fodder, saalcenge ei hermed forenedes det indre aande
lige Herredsmme, som ene kunde erhverves ved Indlemmelse
i den christelige Kirke. Derfor hastede de tydfke Folkefcerd, saa
snart de havde sat sig fast i romerske Provinser, med at antage Chri
stendommen, forsaavidt ikke allerede paa Romerrigets Grcendser chri
stelige Lcerere ad Overbevisningens Vei havde omvendt dem. Stats
klogskab gik saaledes Haand i Haand med Christxndommens
indre ove.r bevisende Kraft for at bevirke Christendommens An
tagelse og hurtige Udbredelse hos de tydste Folkefcerd, som dannede
nye Niger paa Romerstatens Ruiner.
De mcegtige Goter vare allerede inden Udgangen af det 4de
Aarhundrede, ferend de endnu oprettede sine Niger i Italien, Syd
gallien «g Spåmen, for storste Delen christne. Borg underne fulgte
snart efter, da de havde bemcegtiget sig det sydostlige Gallien. Det
samme var i Lobet af det ste Aarh. Tilfceldet med Vandaler,
Svever, Gepider og Langobarder; og ved Enden af Aar
hundredet (495) lode F r anker ne med sin Konge Clodovig i Spid
sen sig christne, efterat de havde ret befcestet sit Herredomme i det nord
lige Gallien.
Af de tydsie Folkefcerd, som stiftede Stater paa romersk Grund,
var Angelsarerne det, der senest antog Christendommen. Da de i
Midten af det ste Aarh. begyndte Erobringen af Britannien, fandt
de dette Land opgivet af den romerske Negjering, den romerske Kultur
der i yderste Forfald, og vistnok ogsaa som Folge heraf Christendom
men rystet og svag. Angelsarerne udryddede, saavidt deres Vaa
ben og Herredomme naaede, baade den romerske Kulturs Levninger og
Christendommen fra Grunden, og indforte med germanist Retsforfat
ning ogsaa germanist Hedendom. Men da de i Lobet af uoget mere
end eet Aarhundrede havde sundet en Grcendse for sine Erobringer
og havde befcestet sine Stater, sik ogsaa snart Christendommen Ind
gang hos dem. Den kom did umiddelbart fra selve Norn, hvis Bi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
