Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Christendommen ncrrmer sig Norden.
stop allerede nu erkjendtes for den vestlige Kirkes Hoved. Pave Gre
gorius den Store sendte kort for det 6te Aachundredes Slutning
christne Loerere med den nidkjcere Augustin us i deres Spidse til den
kmtiste Konge Ethelbert. Denne blev omvendt, en engelsk Kirke
og ved Midten af det 7de Aarhundrede var Christendom
men befcestet i alle de angelsariste Niger i Britannien.
Til samme Tid udbredtes ogsaa Christendommen meer og meer
blandt de tpdste Folkefcerd, som vare forblevne inden sine gamle Ene
mcerker, i det nuvoerende Tpdstland. De overtydske Folk: Alle
manner, Vairer og Tpringer, hvilke efterhaanden kom i Under
kastelses- eller Afhcengighedsforhold til det frankiske Rige, mod
toge tildeels herfra Christendommen ; og ved Midten af det Bde Aar
hundrede stode kun de nedertpdske Folk, Sårer og Friser, til
bage som Hedninger. Men disse paavirkedes fra tyende Sider i chri
stelig Retning: fra det tilstsdende frankiske Rige baade ved Vaa
benmagt og Missioner, — og fra England ved selvopoffrende Chri
stendomslcerere, der uden Understottelse af verdslig Magt, med Mar
tyrdoden for Vie, vovede sig md iblandt dem for at forkynde Evan
geliets Loere. De frankiste Kongers Pipins og Karl den Stores Seire
gjorde endelig Udsiaget, og ved Slutningen af det Bde Aarh. havde
ogsaa de nedertpdske Folkefcerd paa übetydelige Undtagelse<i noer
boiet sig for Christus og vare optagne i den christne Kirkes Skjsd.
Nu forst, ved Aar 800, kunde Christendommen siges ret at have
naaet frem til de nord germ an i ske Folkefoerds Omraade; nu var
efter Forsynets Styrelse Raden ogsaa kommen til dem, at deelagtig
gjores i Evangeliets Velsignelser.
Ve nordiske Folkef«rrds Tilstand i Hedendommen. Usatroen.
Da Christendommen forst virksomt bersrte det skandinaviske Nor
den, traf den ikke der Folk, som Vildhed i Leveviis, dyb Uvidenhed
og aandelig Raahed gjorde uimodtagelige for dens Loere. Nordens
Beboere havde, allerede mange Aarhundreder tilbage i Tiden, svunget
sig op til et Standpunkt af Dannelse, der fjcernede dem vidt fra de
saakaldte Vildes Klasse. De forte i Hjemmet et frit, men derfor
ikke aldeles uflebet Bondeliv, og ncerede sig i faste Vopcele ved Ager
brug, Fcedrift og Fiskeri, medens ved Siden heraf deres Sokyndighed
ogsaa lokkede dem over Havet til fremmede Lande fjoernt og ncer, deels
paa Handelsreiser, deels paa Vikingetog; de" dannede Stater med en
paa Agtelse for Lov og Net grundet Samfundsord en ; de kjendte
Skrivekunsten, om de end ikke meget benyttede den, og besad i Nu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
