Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Fyrste Tidsrum.
mcegtigste og havde skabt Alt og raadede for Alt". At
denne Tro havde sin Ovrindelse fra Kjendstab til Christendommen an
tydes dog ikke nogensteds ; den reiste sig vel snarere fra den Tvivl om
Asernes Magt, som mod Hedendommens Slutning, — hvad vi alle
rede for have berort — oftere gjorde sig gjceldende blandt de mere
ovlyste Nordmcend. I Forbindelse hermed stod udentvivl ogsaa den
Affky, som tillcegges ham for al Slags Trolddom, hvilken Afsty endog
bragte ham til at lade en af sine mange Sonner, Rsgnvald Rettil
bein, en ivrig Seidmand, drcrbe med en Mcengde af hans Lige. Alli
gevel fortcelles der om Harald, at han opretholdt de hedenske Offrin
ger, og selv offrede i Folkets store Forsamlinger, noget som han ei
heller vel kunde undlade uden at fravende sig Folkets Sind og tabe dets
Tillid; thi hele Almuen havde endnu den faste Tro, at dets Hovdin
gers og Styreres sCrefrygt for Guderne og flittige Offringer til disse,
bragte Landet gode Aaringer og Fred og Lykke. Da Harald i syvti
Aar havde baaret Kongenavn og i otte og femti styret hele Norges
Rige, og var bleven otti Aar gammel, nedlagde han Landsstyrelsen
efterat have deelt Niget mellem sine Sonner, og forordnet en af disse,
Erik, til sin Eftermand som Overkonge. Tre Aar ester dsde han 933.
Hans Son og Eftermand Erik sik Tilnavnet Blod ore enten
formedelst sine Krigsbedrifter eller for den Grumhed han udviste, idet
han drcebte flere af sine Brsdre, som af Faderen vare satte til Under
konger eller Fylkeskonger i forskjellige Dele af Landet, og ved hvilke
han fandt sin egen Magt formeget indskroenket. Men denne Eriks
Grumhed, og det at han lod sig lede af sin onde og underfundige
Dronning Gunhild, gjorde ham forhadt vide omkring i Landet. Der
for da hans yngste Broder Haakon kom til Norge for ogsaa at fordre
en Dccl af sin Faders Rige, reiste hele Folket sig mod Erik, uddrev
ham med Hustru og Born, og tog Haakon til Norges Konge 935.
Haakon fik Tilnavnet den Gode, fordi han ophcevede sin Fa
ders paa Erobringens Ret grundede Bestemmelse, at al lordejendom
i Landet tilhsrte Kongen, og gjengav Bonderne deres Odel eller den
fri Ejendomsret til deres Jord. Under ham (936-961) blev det
fsrste Forsog gjort paa at forkynde og indfore Christendommen i Norge.
Haakon, der var fodt i Harald Haarfagers Alderdom, var som
Barn af sin Fader sendt over til den engelske Konge Ad al stein
(sEdelstan, 925—941). Hos ham var han bleven ovfostret — deraf
hans Tilnavn Adalsteinsfostre — , dobt og oplcert i Christendom
men. Han var saaledes ch ri st en, da han blev havet til Kongedom
met i Norge, og det ei blot christen af Navn, men, som hans senere
Fremfcerd viiste, af Hjertet. Men Haakon var ganske ung, ikke mere
end 15 Aar gammel, da han kom til Riget ; han fandt alt Folket om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
