Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Haakon den Gode,
sig hedensk, og hvad der var det vigtigste, den Mand, der ved sin
store Indflydelse hos Thrsnderne vcesentlig havde hjulpet ham til Kon
gedsmmet, og stod ham ncermest som hans fornemste Naadgiver, den
kloge Sigurd Haakons son Hlade-larl, var en ivrig Hedning.
Under disse Forhold holdt den unge Konge for det forste sin Chri
stentro hemmelig, overholdt i Stilhed dens vigtigste Skikke, helligholdt
Sendagene og Hsitidsdagene samt de vedtagne Faster, og befattede
sig ikke med de hedenske Blot, hvilke han lod Sigurd Jarl forestaa i
Throndhjem. Dette vakte ingen Opsigt, og var vel neppe heller
blevet paaanket, om Folket derom havde havt nogen Formodning,
da Haakon var hoit elsket. Landet nod Fred og gode Aaringer, og
derhos, som allerede for er bemcrrket, Ufordragelighed med anderledes
Troende ei egentlig laa i Asatrocns Karakter. Men da Haakon blev
noget celdre, da hans Kongedomme syntes fuldkommen b^efcestet baade
ved Folkets Kjcrrlighed og ved den Ordning af Statsforholdene og
Retsforfatningen, som han ved sine Love havde gnmdlagt, — saa
begyndte han at tcenke paa ogsaa at skaffe Christendommen Indgang
i sit Rige. Han forberedte imidlertid Sagen med megen Varsomhed.
Et af de forste Skridt var, at dan i Loven fik optaget den Bestem
melse, at Julefesten, der var Asadyrkernes storste Hsitid, og som hold
tes ved Midvinters Tid, nemlig i Midten af Januar Maaned, i tre
Dage, blev forflyttet til den Tid, da den hsitideligholdtes afde Christne,
nemlig i Slutningen af December, og udstrakt til saa mange Dage,
som i den christne Kirke var vedtaget. Hvorledes denne Forandring
er bleven begrundet for Folket, vide vi ikke; men den synes ei at
have vakt nogen Uvillie eller Indsigelse. Til samme Tid ssgte Haa
kon at virke paa sine ncermeste Omgivelser og paa sine bedste Venner
for at stemme dem gunstigen for sin Tro; og ved sin store Ven
scelhed bevirkede han ogsaa, at nogle lode sig dobe, og andre i det
mindste afholdt sig fra de hedenske Blot. Da han nu endelig troede
sig at have vundet saamange af Landets Hovdinger for Christendom
men, at han med noget Haab om Fremgang kunde vove dens offent
lige Forkpndelse, hentede han en Biskop og nogle Prester fra England og
kundgjorde nu sin Hensigt, at indfore Christendommen i det hele Land.
Han henvendte sig hermed fsrst til Morerne og Raumsdslerne ;
men af dem sik han kun et undvigende Svar, idet de henstjsde denne
vigtige Sag til Thrsnderne, som dengang ansaas for at udgjsre
Landets Styrke, og med hvem Nordmsrernes og Raumsdslernes Fyl
ker stode i den ncrrmeste Bersring som lydende under deres Lov, Fro
stathingsloven. Haakon lod imidlertid nogle Kirker vie og beskikkede
Prester til dem. Derpaa drog han til Throndhjem og begyndte her
at underhandle med Folket i dets mindre Forsamlinger, rimeligviis paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
