Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Fsrste Tidsrum.
Fylkes-Thingene; men ogsaa her sik han det Svar, at denne Sag
maatte afgjeres paa Thrsndernes almindelige Thing, Frostathinget,
hvortil Vender modte fra alle Thrsndelagens Fylker.
Kong Haakon for da tit Frostathing, som udentvivl allerede den
gang ligesom senere holdtes ved Midsommerstid paa Frosta, noget
ncer i Middelpnnktet af Throndhjem. Her var en stor Mcengde Men
nefler forsamlet fra alle Throndhjems 8 Fylker. Da Thinget var sat,
talede Haakon og erklcerede, at det var hans Bud og Bon til hele
Almuen, at den skulde lade sig dsbe, opgive alt Blot og de hedenske
Guder, og tro paa een Gud, Christ Marias Son, holde helligt hver
syvende Dag fra alt Arbeide, og derhos faste hver syvende Dag.
Denne Tale, heder det, vakte strar megen Knur blandt den forsam
lede Mcengde. Vonderne knurrede over, at Kongen med deres
Tro ogsaa vilde fratage dem deres Arbeide; paa den Maade kunde
Landet ei bygges. Men Arbeidsfolket og Trcelene raabte, at de ei
kunde arbeide, naar de ei fik Mad. Man yttrede ogsaa, at det var
en Arvelyde hos Haakon som hos flere af hans sEtmcend, at han var
karrig paa Mad, sijont han var gavmild paa Guld. Endelig reiste sig
Hovdingen Asbjorn af Medalhus fra Gauldalen og svarede paa
Kongens Tale. Han gjenkaldte i Erindringen de store Forventninger,
Folket havde gjort sig, da de hcevede Haakon til Kongedsmmet, og
han gjengav dem deres Nu syntes det, som om Kongen vilde
trcelbinde dem paa ny ved at berove dem den Tro, under hvilken de
res Fcedre gjennem lange Tider og de selv havde sundet sig lykkelige.
Alle vilde de folge og lyde Kong Haakon, saalcrnge han ei fordrede
af dem ugjsrlige Ting. Men vilde han fremfare med denne Sag og
soge at paatvinge Bonderne sit Dnffe, da var det Folkets eenstemmige
Beslutning at stille sig fra Haakon og tåge en anden Hovding, der
lod dem beholde i Frihed den Tro, der var efter deres Sind. Kon
gen fiulde vcelge, inden Thinget hcevedes. Dette Svar vandt lyde
ligt Bifald. Nu optraadte Sigurd Jarl som Mcegler og erklcerede,
at det var Kongens Villie aldrig at bryde Venstabet med Folket.
Venderne erklcrrede da fra sin Side, at det var deres Villie, at Kon
gen fiulde blote for dem til Aaringer og Fred, som hans Fader for
ham havde gjort. Hermed hcrvedes Thinget.
Paa Jarlens indtroengende Forestillinger gav Haakon efter for
Bsndernes Vnfie og indfandt sig om Hesten paa Hlade til et stort
Blotgjestebud (Vinternatsblot i Midten af Oktober). For havde
Haakon ved saadan Leilighed spist med nogle faa af sine Mcend i et
mindre Hus for sig selv; men nu maatte ban paa Vendernes For
langende vcere tilstede i det store Gjestebud og sidde i sit Hoiscrde.
Da det til Odin viede Drikkehorn raktes Kongen, gjorde han Kors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
