Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Haakon Jarl. Keiser OttoS Tog.
Kong Harald Gormsssns Iver, end ved den bremiske Kirkes Bestre
belser og den tydste Keisers Vaabenmagt. Harald var, som for beret
tet, bragt i et Afhcengighedsforhold til Keiser Otto I, som han gjerne
snstede at bryde. Da derfor Otto var dsd 973 og hans attenaarige
Son Otto II var bleven hans Eftermand, opblussede paa np en Krig
mellem Tydstland og Danmark, en Krig som ogsaa strakte sin Ind
fiydelse til Norge, og som maastee kunde have virket afgjorende for
Chnstendommen her, hvis ikke Haakon Jarl ved sin Kraft og sit dybt
indgroede Christen-Had havde hindret det ’).
Da Keiser Otto i 975 rustede sig for at angribe Danmark, sendte
Kong Harald Gormsssn, cengstlig for den truende Storm, Bud til
Norge med Opfordring til Haakon Jarl, efter Skyldighed at indfinde
sig i Danmark med saa stor Stridsmagt, han kunde opdrive, for at
hjcelpe Kongen. Haakon indfandt sig ogsaa med en Hcer af Nord
mcend og kjcrmpede tappert for Danmarks Forsvar ved Danevirke.
Udfaldet af Krigen blev alligevel, at Keiseren fik sdelagt Danevirke,
trcengte op i Jylland lige til Limfjorden og tvang Harald til Fred,
hvorved uden Tvivl hans Underkastelsesforhold til Keiseren fornyedes,
og Christendommen end mere befcestedes og sikkredes i Danmark; desu
den synes Harald at have forpligtet sig til at faa Christendom
men indfsrt i Norge. Haakon Jarl var, da dette Forlig siuttedes,
allerede paa Tilbageveien til Norge, men laa for Modbsr med sin
Flaade ved Limfjordens Munding. Her traf Haralds Sendemcrnd
ham, og fik ham lokket til et Mode med Kongen. Men paa dette
blev Haakon overmandet af Kongens Magt; han blev tvungen til at
lade sig dobe med sine Ledsagere, det blev ham paalagt at christne
Norge, og der blev givet ham Prester og Geistlige med for at un
derstotte ham i dette Foretagende. Haakon gjorde for Dieblikket gode
Miner og toge Presterne ombord; men aldrig fsr blceste en gunstig
Vsr op, fsr han satte de Geistlige igjen i Land og styrede til Havs.
Som det lader tvungen af Vinden gik han ikke lige til Norge, men
seilede esterud gjennem Dresund, og naaede, efterat have herjet paa
begge Sider i Danekongens Lande, lykkelig forbi disse til Vster-Gaut
lands Kyst. Her anstillede han et stort Blot til Odin, og da med
det samme to Navne kom flyvende, der flrege hsit, saa betragtede
l) Ved at omtale denne Krig, maa bemarkes, at der med Hensyn til den frem-
byder sig mange Knuder baade ved Tidsregningen og ved andre dermed for-
bundne Omstcendigheder. Det kan ikke blive vor Sag her at opholde os ved
Forseg paa at lese disse Knuder. Jeg sial i saa Maade henvise til Munch
11. S. 89—95. Det er kun Krigens Udfald og Felger, som her er af Vig-
tighed, og dette er temmelig sikkert. Jeg fortcrller hvad jeg, efter Sammen-
stilling af de forskjellige Kilders Beretninger, i Hovedsagen sinder sandsynligst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
