Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Ferste Tidsrum.
han dette som et Tegn, at Odin havde modtaget hans Offer, og at
Seier vilde folge ham. Han tog da det djcerve Raad, at han brcendte
sine Skibe, og gik med sin Hcer op i Landet. Med Herskjold for
han tvert igjennem begge Gautlandene, overvandt al Modstand, naaede
lykkelig Viken og for derfra landveis nord til sit Rige, som han fra
den Stund styrede uafhcengigt, uden langer at erkjende Danekongens
Overhoihed eller betale ham Skat
Samtidigt med Haakon Jarls tvungne Daab sendte Kong Harald
Gormsson, eller efter Andre Keiser Otto selv, tyende Jarler med
meget Krigsfolk til Viken for der at see Christendommen indfsrt.
Folket, heder det, gav efter for Overmagten, og mange lode sig dobe.
Men da Haakon vendte tilbage til Norge efter Toget gjennem Gaut
land, turde de danske eller tydfie Jarler ikke forblive lcenger i Viken,
men droge igjen til Danmark med sin Hoer. Paa sin Fcerd gjennem
Landet nord efter indforte Haakon Jarl atter Hedenstabet og Blotene
overalt hvor han for, og lovede Hedningerne sin Beskyttelse. Felgen
heraf var, at en Mcrngde as dem, der havde ladet sig dobe as Frygt
for Danekongens Magt, igjen faldt fra Christendommen og vendte til
bage til Asatroen. Harald Gormsson beholdt vel Viken, men dog
ikke uden at foruroliges i Besiddelse» deraf ved Haakon Jarl, om hvem
det heder, at han gjorde sig Viken til Herland", eller til Gjenstand
for sine Herjninger For at hevne sig paa den frafaldne Haakon
og atter tvinge ham til Underkastelse gjorde Harald noget senere (omkr.
980?) med en stor Flaade og Hcer et Tog til Norge og drog ode
lceggende frem langs Kysten lige til henimod Stad; men da Haakon
ncermede sig norden fra, vendte han atter tilbage til Danmark med
uforrettet Sag, og Haakon styrede nu lcenge, uanfegtet af den dansie
Konge, sit Rige i Norge.
Hvad ovenfor er fortalt om den tydst-danste Virksomhed til Chri
stendommens Fremme i Viken, er i Hovedsagen Alt hvad vore Sagaer
derom vide at sige. Kong Harald, dreven og understottet af Keiseren,
segte at omvende Folket der til Christendommen ved Tvang og Vaa
benmagt, medens Haakon Jarl ved samme Midler strcebte igjen at ud
rydde den og opretholde Hedendommen. At den sidste har vceret hel
digere i denne Veddekamp end den forste, er detlndtryk som Sagaer
nes Beretning giver; og det er vel i sig selv det rimeligste, da den
danfke Konges Magt i Viken, iscer efter hans store forgjceves Tog til
Norge, vist maa agtes for at have vceret mere i Navn end i Gavn,
og i Virkeligheden af liden Betydning. Om Opbyggelse af Kirker
og Indscettelse af Prester i Viken, eller om nogen virksomme Christen
dommens Lcerere der under de tydske eller danske Vaabens Beskyttelse,
’) Fgrsi. 41. ») Est.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
