Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Christendommen antagen paa Althinget.
frugteslss, men den gjorte Fremgang svarede dog ingenlunde til Olafs
Forventninger. Olaf ophidsedes ved Thangbrands Klager og vilde
i sin Forbittrelse lade drcrbe en Dccl hedenske Isloendinger, som just
laa med sine Skibe i Nidelven. Men da gik Hjalte Skjeggesson i
Spidsen for sine tilstedevcerende christne Landsmcrnd i Forbon for dem,
og det uagtet hans Fiende Runolf Godes Son, Sverting, var blandt
de til Doden bestemte. Hjalte forestilte Kongen, at en Grumhed som
den han agtede at ove, kun vilde gjore ham de drcebtes mange og
mcegtige Frcender til uforsonlige Fiender; derimod vilde de vcere fsie
ligere mod Kongens Christendomsbud, naar de vidste sine Born i hans
Vold. Olaf fandt selv ved noiere Eftertanke Rigtigheden heraf og
lod sig formilde. De hedenske Islendinger som vare i Throndhjem
maatte lade sig dobe og fik for det fsrste ikke Tilladelse til at vende
hjem til sit Fcedreneland.
Tidlig om Vaaren det folgende Aar (1000) sendte Olaf Gissur
og Hjalte til Island for at paabyde Christendommen; og for at give
deres Ord mere Vegt og tiilige sikkre dem i deres Optrcrden som Chri
stendommens Forkpndere, holdt han fire Islcendinger af de gjccveste
LEtter tilbage som Gidsier, blandt disse Kjartan Olafsssn og Sver
ting Runolfsssn. Gissur og Hjalte med Folge landede paa Islands
Sydkant paa den Tid af Sommeren, da man drog til Althinget. De
stsdte fsrst paa den fiendtlige Nunolf Godes Thingmcend, som ingen
Hjoelp eller Gjcestfrihcd vilde yde dem; og de maatte fare en lang
Vei tilfods. Siden skaffede dog deres Venner og Frcender dem Heste.
De sendte nu Bud foran sig til Althinget, at deres og Christendom
mens Tilhcengere der skulde holde sig rede til at understottc dem. Det
viste sig nu, at det christne Parti allerede var sterkt; thi saa mange
stodte til Gissur og Hjalte, at de med vcebnet og ordnet Håer kunde
ride til Thingct. Hedningerne grebe ogsaa til Vaaben, men vovede
ei en Kamp, da de saa det christne Partis Talrighed og Styrke. Da
gen eftcr gik Hjalte, trods sin Fredloshed, i Spidsen for Klerkerne i
deres fulde Skrud med Kors og Rogelse til Lovbjerget — det op
hsiede Sted paa Thingvolden, hvorfra alle offentlige Forkyndelser
stede — og talcde der med Djcrrvhed Christendommens Sag. Folgen
af dette dristige Skridt var, at Hedninger og Christne under Skrig og
Tummel erklccrede sig ei lamaer at staa under samme Lov, det vil sige,
at hvert Neligionsparti fra nu af dannede et scerskilt Statssamfund. De
skiltes som aabenbarc Fiender og beredte sig fra begge Sider til Kamp.
For at seire i denne gjorde begge Partier hsitidclige Lsftcr. Hed
ningerne lovede sine Guder et stort Menneskeosser, for at de skulde
omstyrte den nye Tro, og de udnccvnte til Offere to Mcrnd af hver
Lands-Fjerding. De Christne paa sin Side valgte ligesaa mange af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
