Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Ferste Tidsrum,
sin Midte, som offrede sig til den eneste Gud ved Loste om et helligt
Levnet. Det saa nu ud som Thingvolden snart skulde blive forvandlet
til en blodig Kampplads. Men Lovsigemanden, den kloge og anseede
Thorgeir, Liosvetningerncs Gode, afvendtc den truende Strid. Han
skildrede for Almuen i en Tale fra Lovbjerget, hvor stor Ulykke det
vilde volde, hvis Islcrndingcrne vilde splitte sig i tyende Statssam
fund og ei lcenger lyde een og samme Lov; derfor burde man fra
begge Sider give nogct efter for at enes. Thingfolket Horte ham med
Opmcerksomhed og fandt, at han talede Sandhed. Baade Hedninger
og Christne erklcerede eenstemmig, at de vilde folge hans Opfordring,
og overlade det til ham at forkynde den nye Lov, som alle paa For
haand forpligtede sig til at lyde. Thorgeir var endnu Hedning, og
denne Omstcendighed synes at have beroliget det hedenske Parti, som
maatte vente sig, at den nye Lov vilde blive dem gunstig. Men deres
Forventning blev stusset. Thorgeir var hemmelig underkjobt as Christen
partiets Hovdinger, og hans Egennytte havde vel vceret saameget lettere
at paavirke, som hans Skarpsindighed alligcvel af Christendommens
raste Fremvcrt paa Island og dens Tilhcengeres Mcengde og Kraft
maatte spaa Hedendommen et ha stigt Fald. Han fremsagde strar som
den nye Lovs ferste og fornemste Bestemmelse, hvad de Christne
havde indgivet ham: at hver Mand paa Island skulde vcere Christen
og lade sig dobe, men alle Hof og Afgudsbilleder stulde nedbrydes,
og den mindre Frcdloshed (liai-dllu^z^urZl-) vcere Straffen for hver
den, som aabenbare blotede til Afguderne; paa den anden Side stulde
det, for ogsaa at foie de ivrigste Hedninger i noget, vcere tilladt frem
deles at udscette Born og cede Hestekjod, ligesom heller ikke nogen
stulde vcere strafstyldig for at blote i Lon, naar saadant ikke blev vid
nesfast. Al den ovrige gamle Lov stulde staa ved Magt, forsaavidt
som den ikke aabenbare stred mod Christendommen. Med denne be
synderlige Forening af Christendom og Hedendom lode begge Partier
sig nsie. De Christne havde dog opnaaet, at deres Tro blev den i
Loven erkjcndte Statsreligion, og kunde ncere det sikkre Haab, at un
der dette Forhold de Hedendommen gjorte Indrsmmelser snart maatte
blive betydningslose og af sig selv bortfalde. Hedningerne have deri
mod vist nok maattet fole sig utilfredsstillede og ilde farne ; men de havde
allerede paa Forhaand givet sit hoitidelige Loste til Lovens Antagelse, og
de klogere af dem maa desuden, lige saa vel som Thorgeir, have
mcerket Christendommens Overlegenhed, og ved ncermere Eftcrtanke
have felt det umuligt i Lcengden at stampe mod Brodden. For Al
thinget stiltes, lode alle de tilstedevccrende Hedninger sig uden videre
Modstand deels dsbe, deels primsigne, og ved Thingmcendenes Hjem
komst i sine Heredcr blev Daabshandlingen overalt fuldbyrdet, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
