Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Fsrste Tldsrum,
gende, modtog Daaben og blev nu stadfcrstet i Styrelsen afFcerserne.
Han drog did endnu samme Host med nogle Prester i sit Felge, for
at byde Troen blandt sine Landsmcrnd. Paa et almindeligt Thing
frembar han sit Erinde for Almuen. Men den sin Thrond havde
sundet Anledning til at stemme Venderne mod ham. De grebe endog
til Vaaben, og Sigmund maatte for dette Sinde lade Sagen fare.
Men tidlig om Vaaren nceste Aar (998) overfaldt han Thrond
uforvarende og tvang ham med Yren over Hovedet til at lade sig
dobe med sit Husfolk. Derpaa drog Sigmund fra V til V og hvi
lede ei, for alle Indbyggerne vare christnede. Om Vaaren 999 kunde
han selv bringe Kong Olaf Tidenden om sine Landsmcends Omvendelse.
Ogsaa til det fjcerne Grenland strakte sig Olafs Omvendetses
virksomhed. Dette Lands Kyst var femten Aar forud bleven opdaget
og bebygget af Nordmcend. Erik hiin Rode var dragen fra loe
dern fredlss formedelst et Drab og havde nedsat sig paa Islands
Vestkant. Men ogsaa herfra blev han landflygtig og opsogte nu et
Land, som tidligere var seet af Ssmcrnd, hvem Storm havde drevet
langt i Vest fra Island. Han fandt det, og kaldte det Grenland —
som det heder — for ved dette Navn, der gav Forestilling om Frugt
barhed, at lokke fiere Nybyggere did. Det lykkedes ham ogsaa. En
Dccl Islcendinger havde senere nedsat sig der, og Nybyggerne dannede
et lidet uafhcengigt Statssamfund nnder Eriks Ledning. Denne Eriks
Son, Leif, kaldet den Lykkelige (Kinn Kepni) kom i 999 til Olaf,
blev af ham vel behandlet og overtalt til Christcndommen. Aaret ester
(1000) tidlig om Vaaren blev han med en Prest og nogle andre Kler
ker sendt tilbage til sit Hjem, og det lykkedes ham ved sin Anseelse og
sine Overtalelser at faa Christentroen indfsrt.
Saaledes spredtes ved Olafs utrcrttelige Vestrcebelser Christen
dommens Lys ikke alene saa vidt som Norges Grcendser og Vcelde
strakte sig, men ogsaa til alle de Lande, som af Nordmcend vare be
byggede. Omstcendighederne aabnede ham desforudcn Adgang til at
virke for Christendommens Sag i Sverige, en Adgang, hvilken han,
som man let kan tcenke sig, ikke lod «benyttet.
I Sverige havde Christendommcn i de henved 170 Aar, der vare
ledne siden Ansgars forste Optrceden, kun gjort meget langsomme og
ringe Fremsiridt. En svensk-gotist Kirke var, som vi have seet, for
lcengst grundlagt ved den hamborgfi-bremiste Kirkes Missioner; dens
Loerere havde spredt sig i Landets forskjellige Dele, men nogen ret
Indgang havde dog Christendommen ei vundet hverken hos de Sty
rende eller hos Folket. Olafs Bestrcrbelser bidrog utvivlsomt til at
givc den et ikke ganske ringe Fremstod.
Koug Erik Seierscel var, som forhen berert, dod ved 994,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
