Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Sigmund VresterSsen christner Fcrreerne.
nye Lovs Bestemmelser satte i Kraft. Saaledes vandt Christendom
men en «forventet og fredelig Seier paa Island, og endnu samme
Sommer (Il)U0) blev den gladelige Tidende herom bragt Kong Olaf,
der nu ikke tsvede med at lssgive de Islcendinger, han havde tilba
geholdt som Gidsler.
Til samme Tid som Olaf Tryggvesssn ved sine kraftige Bestrce
belser virkede til Islands Omvendelse, havde han ogsaa sin Opmcerk
somhed henvendt paa Fcero erne; og det lykkedes ham ved at vinde
disse Vlandes mcegtigste og dygtigste Hovding for sin Sag, ogsaa at
faa Christendommen indfsrt der uden synderlig Vanskelighet,. De
Nordmcrnd, som nedsatte sig paa disse eensomt liggende Ver, havde
for at vedligeholde den indbyrdes Forbindelse indrettet et fcellcsThing
i Thorshavn paa Straumso. De erkjendte de norske Kongers Over
hoihed og betalte dem Skat, men node forresten en fri Selvstyrelse
under indfodte Hovdingers Ledning.
Af disse Hovdinger var paa Olaf Tryggvesssns Tid den mest anseede
Sigmund Bre sters son. Sigmunds tidligere Uugdomsliv havde
vceret üblidt og eventyrligt. Hans Fader, Brester, og dennes Broder,
Beiner, havde som Haakon Jarls Mcend styret en Deel af Verne.
De havde en Avindsmand i den onde men mcegtige Thrond i Gata paa
Austero, og de bleve ved et uforvarende Overfald drcebte efter hans An
stiftelse. Sigmund Bresters og Thorer Veiners Son vare som tolv
aarsgamle Drenge Vidner til sine Fcedres Drab. Thorer, som var den
celdre, grad; lad os ikke grcede Fromde! — sagde Sigmund — men
fceste denne Dag i Minde". Thrond, som med sit starve Blik allerede
saa Helten og Hevneren i Sigmund, vilde at man ogsaa skulde drcrbe
Drengene, men dette fandt ikke hans Medforbnndnes Bifald; han
overlod dem da som Tralle til en norsk Kjobmand, der imidlertid gav
dem fri, saasnart han kom til Tunsberg, hvor han havde hjemme.
De vilde nu gaa til Throndhjem at finde Haakon Jarl, men fore vild
paa Dovrefjeld og kom til en fredlos Hovding fra Oplandene, som
holdt til ien afsidesliggende, ode Dal. Han tog sig af dem, fostrede
og oplcrrte dem, og de vare hos ham til de bleve vorne. Da gik de
til Haakon Jarl, og den raste Sigmund vandt snart hans og hans
Sonners Yndest. Efter flere Heltegjerninger drog Sigmund i sit
22de Aar til Verne (988), tvang Thrond til at bode for Bresters
og Beiners Drab, og fik Verne at styre af Jarlen.
Denne Sigmund Brestersssn var det, som Olaf Trpggvesssn
valgte til at forkynde Christendommen for Fceroingerne. Han kaldte
ham til Norge i 997 og bad ham antage Christendommcn. Sigmund
var af dem — heder det — som aldrig havde troet paa Aserne, men
kun paa sin egen Kraft. Han gik strar ind paa Kongens Forlan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
