Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,
63
Christendommen under larlerne.
veielse frit at gjsre sit Valg. Naar de da mindedes og levende stil
lede sig for Vie, paa den ene Side det synlige Held, som stadigen
havde ledsaget Olaf i hans kraftige Optrceden for Christi Sag, og
paa den anden Side det mislykkede Udfald af Asadyrkernes afmcegtige
Modstand, hvilket kastede en Skygge paa Aserne selv; — naar de da
desuden, hvor Leilighed dertil gaves, hos Presterne og de bedre Un
derrettede ssgte og erholdt de Oplysninger om den nye Tro, den Un
derviisning i dens Hovedlcerdomme, som de for manglede; — saa
kunde Valget hos de forstandigere og mindre forhcrrdede ikke vcere saa
vanfieligt, og det kunde ikke feile, at Mcengden af de Vaklende maatte
efterhaanden af indre Tilskyndelse om end ei altid med klar Erkjen
delse tilegne sig den Tro, til hvilken de ved Daaben sig selv übevidste
vare kaldede. De som faldt tilbage til Hedendommen var da kun de
mest forherdede Asadyrkere og de Svage og Myndige af Mcengden,
som blindt hen fulgte deres Erempel. Hine Forhcerdede kunde nu vist
nok igjen frit reise sine Altere og ove sine Blot; men hvad steet var
kunde de ei igjen gjsre usteet, og ei kunde de hverken hos sig selv eller
hos sine Tilhcengere udstette Mindet om det Nederlag, Aserne havde
lidt i Kampen mod Olaf som Christi Forkynder. Deres Tro paa
Aserne maatte nu vcere fuld af Tvivl, og deres Virken for den en
magteslos Famlen, der hverken var sig sit Diemed eller sine Midler
ret bevidst.
Saaledes frembragte den roligere Eftertanke overhovedet en Son
dring af de i hinanden blandede christelige og hedenske Elementer, der
efter Olaf Tryggvesssns Omvendelsesverk fandtes hos Nordmcendene.
Men dette var til Christendommens eget store Gavn; det var nsd
vendigt for dens Fremme. Nu, da intet ydre Trvk lcenger fremkaldt
et hykklet Skin, viste sig forst klart hos hvem de christelige Elementer
havde vundet Overhaand, og hos hvem de hedenske herskede med Ene
vcelde. Havde end denne frivillige Sondring kommet til at udvise, at
Tallet og Magten endnu var paa Hedendommens Side, saa vilde dog
den Fordeel vcere vunden, at de Christne kjendte, hvo der horte til
deres Samfund og hvo der vare deres Fiender. Kampen mellem begge
Partier kunde blive aaben og cerlig, og under Toleransens Skjold
maatte da ligefuldt Christendommen ved sin indre Kraft snart vinde
Bugt med sin mandsterkere Modstander. Men nu er det hsist tvivl
somt, om engang Forholdet var saa gunstigt for Hedendommen. Den se
nere Historie viser, at i de Dele af Landet, hvor Folket ved Olafs Be
strcebelser havde modtaget Daaben, der var Frafaldet ikke paa noget
Sted almindeligt, og kun paa faa Steder betydeligt; og om man end
medregner de Landsdele, hvorhen Christendommen endnu slet ikke var
fremtrcengt, saa havde neppe endda Hedningerne i Tallet nogen afgjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
