Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Olaf Haraldssen i England og Frankrige.
Vuefkydning kaldet Thambarsijcrlver, der havde egtet larlernes Ssster,
og drog derpaa, som det lader i 1014 til Danmark, hvorfra han det
selgende Aar ledsagede Knut til England.
Olaf Haraldsson havde imidlertid efter Kong sEdelreds Fordri
velse fra England begivet sig til Frankrige, hvor han i Normandi nu
som tidligere havde Fredland eller fredeligt Tilhold. Hertugerne i
Normandi af Nognvald Morc-larls Wt mindedes endnu sin norske
Herkomst og viste sig venstabelig sindede mod de norske og overhovedet
nordiste Vikingeforere, som besogte de vestlige Farvande. Baade tid
ligere i England og nu her, gaves Olaf Anledning til at befceste sin
Christentro og udvide sine Kundfkaber i Christendommen, hvilken han
alttd med Varme havde omfattet I Legenderne om ham heder
det, at han blev dsbt i Roucn, hvilket vel kun er saaledes at forståa,
at han der modtog Consirmationen. Medens han ferdedes ved Frank
ngcs Kyster, stal han efter Sagaerne engang have tenkt paa at drage
til Jerusalem; men da havde han en Drom, hvori han opfordredes
til at lade denne Neise fare og derimod drage til Norge, hvor et evin
deligt Kongedomme ventede ham. Olaf har vistnok ingensinde opgivet
Tanken om engang at gjensee sit Fcedreneland. Hans Sind var alle
rede i Ungdommen alvorsfuldt og eftertenksomt; Christendommen havde
gjort et dybt Indtryk paa ham, trods det urolige Krigerliv han hidtil
havde levet, og Iveren for dens Fremme blev med Aarene stedse var
mere. Det var da ikke underlig t, om han stundom kunde drsmme om
Norge, om en hcederfuld Virkekreds der, svarende til hans Vprd og
hans Ret, og om at trcede i Olaf Tryggvessons Fodspor som Chri
stendommens Forkpnder blandt sine Landsmend. Men han har vel
sundet, at Omstendighederne ei vare gunstige for hans Optrcrden i
Fcedrenelandet, at han selv var endnu for ung og uprsvet til at vove
en Dpst mod den erfarne og af Nordmcrndene desuden elskede Helt
Erik Jarl. Det er da ganfie rimeligt efter Olafs Sindelag, at han
kan have tenkt paa en Pilegrimsferd etter et Tog til Jerusalem, for
derved at gjore sig baade meer moden og meer verdig til at fremtrede
blandt Nordmendeue med sine Fordringer. Imidlertid forandrede For
holdene sig i England. Ved Svein Tjugestjegs Dsd syntes atter en
Gnist af Haab at glimte for Wdelred og dennes Ssnner, hvem Olaf,
cfter at vare traadt i deres Tjeneste, synes at have varet oprigtig
hengiven. Han synes fsrst at vere tilbageholdt fra sin Pilegrimsferd
af Iver for deres Sag. Det heder nemlig, at han virksomt og med
Held arbeidede for deres Tilbagekomst til England, og det er allerede
omtalt, at dette lykkedes, om end Lykken var af kort Varighed. Strar
’) Sn. O. H. S. c, 191. wOlafrwOIafr var siMatr ok bænrækinn til Gubs alla
stund «el, «iunni".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
