Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
68 Fsrste Tldsrum.
efter bleve ogsaa Udsigterne for Olaf selv lysere. Kong Knuts fore
havende store Tog til England svurgtes, samt at Erik Jarl havde for
ladt Norge for ’at ledsage ham paa dette. Nu syntes det vel Olaf,
som om Forsynet selv viste ham mod Opfyldelsen af hans Drsmme,
og han betcenkte sig ikke lcenge paa at folge Anvisningen. Fra
Northumberlands Kpst indfiibede han sig med halvtrediehundrede ud
valgte og velvccbnede Mcend paa to Knarrer eller store Fsrselsskibe
og styrede til Norge.
Dette var om Hosten 1014 ’). Olaf udstod en Storm i Havet,
men naade dog lykkelig Norge og landede forst ved Ven Selia. Da
han her steg i Land — fortalte Sag>aerne — gled hans Fod, og han
faldt paa det ene Knee: Nu faldt jeg" — sagde Olaf. Ei faldt
Du" — udbrod hans Fosterfader Nane - Du fcestede nu Fod i Lan
det". Olaf smilede og sagde: det maa vcere saa, om Gud vil".
Lykken var ogsaa strar med ham. Thi da han i Hast drog sydefter
med sine Skibe, for den unge Haakon Eriksson Jarl, der intet Nys
havde om hans Komme, ham lige i Hcenderne og blev tågen til
Fange. Han maatte opgive Olaf sit Rige og sverge aldrig at stride
mod ham. Han forlod ogsaa Norge og opholdt sig siden lcenge hos
Kong Knut sin Morbroder, indtil Skjebnen for en kort Tid igjen kaldte
ham til Norges Styrelse.
ylaf styndede derpaa til Viken, hvor han i den Landsdeel, for
hvilken engang hans Fader havde raadet, maatte vente at sinde og vir
’) Nogle Knuder ere’vistnok her ved Tidsregningen, og Flere have antaget He-
sten 1015 for Tiden, da Olaf kvm til Norge. Munch har erklceret sig for
denne Mening, og derfor anftrt mange, tildeels vegtige Grunde (I. 2. 488—
494, Not.), hvilke dog ikke have vceret i Stand til at overtyde mig. Jeg
sinder nemlig Beregningen for Olaf den Helliges Regjeringsaar i Snorres
Bearbeidelse af denne Konges Saga saa omhyggelig og stettet til saa gode
Kilder, at jeg for at fravige den maa fordre aldeles indlysende Beviser.
Sighvat Skald, Olafs Samtidige og Ven siger jo utrykkelig i det Vers, som
Snorre (Cap. 260) anferer som sin Hjemmel, at Olaf raadede fulde fem-
ten A ar (eg. Vintre)" fer han faldt. Men nu kan han ikke fer en Stund
ind paa Vinteren, tidligst i November Maaned, vcere bleven tågen til Konge
af Oplcrndingerne, cg han faldt den 31te August 1030. Var han altfaa tå-
gen til Konge i November 1015, som Munch vil, faa kunde han ikke siges
den 31te August 1030 at have regjeret i fulde femten Aar eller Vintre;
han havde da ferst fyldt sit femtende Regjeringsaar i November 1030.
Sighvats Udsagn viser, saavidt jeg kan skjenne, bestemt hen paa Slutningen
af 1014 som Tiden for Olafs Regjeringstiltra-delse, cg saaledes have de
gamle Sagamcend, i det mindste de bedste af dem, aabenbar forstaaet Sig-
hvats Ord. De vesentligste Vansieligheder, som opstilles mod Antagelsen af
1014, forekomme mig heller ikke ganske uovervindelige. Her er imidlertid
ikke Stedet for en udtsmmende Undersegelse af dette Emne, der for ncrr-
vcerende Biemed er af en underordnet Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
