- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
78

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Fsrste TidSrum.
stenbommen; men han fortfor som i Vingulmark, omvendte Folket og
refsede strengt dem, som ikke vilde lyde hans Christendomsbud.
De oplandsie Fylkeskonger havde forestillet sig, at de ved den
Hjoelp, de havde pdet Olaf til at vinde Norges Nige, havde gjort sig
ham saa forbunden, at de af ham ingen Tvang eller Vold havde at
frygte hverken i Trossager eller i andre Henseender. Men nu fik de
fole, at det ikke var deres Frcendes Mening. Raumarikes Konge,
som forst var forhaanden, flygtede skyndsomt til Hedemarken til ven
kloge Kong Nsrek, der med sin Broder Ring styrede dette Fylke ; og
her samlede sig nu i Hast paa Ringisaker fem hedenske Fylkeskonger
for at raadstaa om, hvad de i sin vanskelige Stilling skulde foretage.
Norek, som tidligere havde fraraadet at hcrve Olaf tilOverkongedom
met, raadede nu til Underkastelse. Men han blev overstemt af de sv
rige Konger, og det endelige Raad blev, at Kongcrne selv skulde for
blive samlede, og hver iscer fra sit Omraade stevne til sig saameget
vcebnct Folk, at de kunde vcere Olaf fuldkommen overlegne; og da
skulde de, naar han kom til Hedemarken, mode ham og tåge ham af
Dage : thi, yttrede en af dem, saalcenge Olaf lever, kunne vi aldrig
stryge frit Hoved". De udsendte sine Speidere for at faa nsie Un
derretning om Olafs Fcerd, og tcenkte nu at have indrettet Alt paa
det Klogeste.
Men — siger Sagaen — det gik dog efter Ordsvroget: hver
har en Ven blandt sine Uvenner". En Vonde-Hovding, Ketil af
Ringenes, som havde vceret tilstede ved Kongernes Raadsiagning, var
Olafs hemmelige Ven. Han stpndede om Natten efter Modet paa et
let Skib ned ad Mjssen, traf i den tidlige Morgenstund Kongen paa
Eid (Eidsvold) strar nedenfor M/osens Sydende og underrettede ham
om Fylkeskongernes Anslag. Olaf samlede i Hast alle de Vaade han
kunde faa, indsiibede paa dem sine Mcrnd ud paa Kvelden og var for
Dagbrcekning ved Ringisaker. Han kom saa uventet, at ikke engang
de udstillede Vagter mcrrkede Uraad, for Gaarden i Lysningen var
omringet. Paa Modstand var nu ei at tcrnke. De fem Fylkcskonger
bleve alle fangne. Norek, den farligste af dem, blev blindet; paa en
andm, Gudrod Dalekonge, blev Tungen afstaaren; men Ring og de
tyende svrige lod Olaf sverge sig den Ed, at de skulde forlade Norge
og aldrig komme did tilbage. Ogsaa flere andre Hovdinger, som
havde deeltaget i Raadet mod Kongen, bleve paa det strengeste revsede.
Det Rige, som Fylkeskongerne havde styret, erklcerede nu Olaf for at
voere sig underlagt; og da endnu samme Vinter hans Stiffader Sigurd
Syr paa Ringerike, som stod udenfor den hele Vevcegelse, dode, saa
bar Olaf nu ene Kongenavn i Norge, noget som ei havde sundet
Sted siden Harald Haarfagers tidligere Dage. Han sikkrede sig det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free