Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Olaf paa Oplandene. Fylteskongedgmmets Tilintetgjørelse.
vundne Enevcelde ved at tåge Gidfler af Lendenncendene og de mceg
tigste Vonder; og fra denne Stund var Fylkeskongedommct for stedse
tilintetgjort i Norge ’). Det er hsist rimelig t, at Olaf enten umid
delbart efter denne Vegivenhed, eller kort efter, har faaet hun Ver
dighed ved Lov afstaffet. Vist er det, at den eftcr hans Tid betragte
des som stridende mod Norges Forfatning og gjceldende Love.
Olafs Fremfcerd ved denne Leiligh ed kan naturligviis aldrig god
kjendes for den christne Sedeligheds Domstol. Om man end maatte
vcere tilbsielig til at betragte det som et Slags Nodvcerge, at han ved
at afscette de oplandste Fylkeskonger gjorde sig dem uskadelige, — eller
som en Stats-Nodvendighed, at han gjorde voldsomt Brud paa deres
nedarvede Net, for at sijcenke Norges Nige i dets Helhed den Sam
holdskraft, som uundgaaelig fordredes til dets SelvstcrndighedsOpret
holdelse, — saa staar dog tilbage hans Grumhed mod de tyende af
Fylkeskongerne og hans Strenghed mod dem i det Hele, uagtet de
dog unegtelig tidligere havde bidraget til at hceve ham paa Norges
Kongestol. Men den Tids Anskuelser vare ikke vore. Man solte sig
ikke forpligtet til at see saa noie paa Midlerne, naar Viemedet fore
kom En stort og godt; og for Strenghed i legemlige Nevselser var
Maalestokken for hiin Tids haardfore Mennesker en ganske anden end
for vor Tids forfinede Slegt. Lemlcestelscr af den Art, som Olaf her
anvendte, vare i de ncermeste Aarhundreder baade for og efter ganske
almindelige Trcek i hele det christelige Europas Statskunst. De laa
vistnok, iscer i Norge, udenfor Lovenes Bestemmelser; men det var,
og har til alle Tider varet, Tilfceldet med Statskunsten, at den des
vcerre kun altfor ofte har havet sig over og gjort Brud paa baade
Lov og menneskelige Folelser, og troet sig heri at vcere i sin gode Ret.
Det troede Olaf sig ogsaa utvivlsomt at vcere, naar han Mede sig
Christendommeus Udbredelse og Fcedrenelandets Selvstcendighed for
Vie som sin Konge-Virksomheds hsieste Maal. Sagaerne have seet
Tingen fra den samme Side. Thi de ere saa langt fra dadlende Yt
tringer ved Fortcellingen om denne Olafs grusomme Fremfcerd, at de
tvertimod, om de end ikke udtrykkelig rose den, dog omtale den paa
en Maade, som tydelig viser, at de billige den, — og vore Sagaers
Dom maa man fast uden Undtagelse betragte som Folkets Dom, dets
Dom i det mindste paa en Tid, da en roligere Eftertanke hos det var
indtraadt. hvilken ikke altid i Handlingens Vieblik kunde vcere tilstede.
Folgerne af Olafs Verk viste sig heldbringende for Norge; og derved
var selve Verket i Folkemeningen retfcerdiggjort.
Olafs Virksomhed paa Oplandene tog, som vi have stct, en
ganske anden Retning, end rimeligviis oprindelig var paatcenkt; —
’) Sn. 01. H. S. c. 72—74, 98; Fgrsi. S. 77, 79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
