- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
80

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Fyrste Tidsrum.
den blev politisk i Stedet for religiss. Hans forste Viemed, at christne
Folket, maatte for Vieblikket opgives. Hans Foretagende mod Fyl
keskongerne og disses Skjebne vakte nemlig i den forste Stund en saa
dan Rsrelse af Uvillie i Oplcendingernes Sind, at Kongen med den
ringe vcebnede Magt, hvoraf han var omgiven, ikke trostcde sig til at
fare videre over denne Dccl af Landet ’). Han drog derfor over Ha
deland og Ringerike igjen tilbage til Viken, hvor de vigtige Under
handlinger med Sverige endnn opholdt ham i lcengere Tid og for
storste Delen optog hans Opmcrrksomhed. Omsider toge disse lang
varige Underhandlinger en Ende dermed, at Olaf Sveakonge i IVI9
af sit Folk blev tvungen til at tåge sin unge Ssn, Dmlnd Jakob, til
Medkonge, og til at stutte en stadig Fred med Norge, hvorved dette
Nige fik sin gamle Grcendse imod Sverige ved Gautelven bekrceftet,
og den svenske Konge opgav alle sine Fordringer paa de Dele af
Norge, som eftcr Svolder-Slaget vare ham tilfaldne.
Kong Olaf havde nu i over tre Aar opholdt sig i det sydlige
Norge, og det var paa Tide, at han atter engang bessgte det nord
lige, hvor ogsaa hans Ncervcerelse vel kunde tiltrcrnges, isoer for Chri
stendommens Skyld. Han drog derfor ud paa Sommeren 1019 ss
veis til Throndhjem og tog der sit Vinterscrde i Nidaros. Han be
gyndte strar at underssge Christendommens Tilstand i den nordligste
Dccl af sit Rige og erfarede paa sine Efterspsrgster, at Christendom
men slet ikke blev overholdt paa Haalogaland, og at det desuden stod
ilde til med den baade i Namndal og endogsaa i det Indre af Thrond
hjem. Kongen drog derfor om Vaaren IU2O med 5 Skibe nord efter.
Fsrst besogte han Naumdslafylke, thingede her med Venderne og
lod overalt, der som andensteds, Christendomsloven forkpnde og paasaa
med sin sedvanlige upartiske Strenghed, at den blev antagen og
dens Overholdelse sikkret. Derfra begav han sig til Haalogaland,
hvor de mcegtige Hovdinger Haarek af Thiotta og Thorer Hund i
Bjarks gik ham til Haande og bleve hans Lendermamd. Han gjen
nemfor hele Landet, indfandt sig paa hvert Thing, og astod ikke for
alt Folket der var christnet. Han dvcelede paa Haalogaland storste
Delen af Sommeren og kom forst mod Hssten tilbage til Nidaros,
hvor han beredte sig Vintersade oqsaa for den fslgende Vinter 2).
Paa denne Tid indtraf Uaar i Throndhjem og endmere lcrn
ger nord paa, hvor Kornmangelen isoer var trykkende. Nu fortaltes
det Kongen, at Indthronderne ved Vinternat (i Midten af Oktober)
havde holdt talrigt bessgte Gjestebud og Drikkelag, i hvilke alle Min
deskaalerne signedes til Aserne efter hedensk Skik. Det blev og sagt,
at Nsd. og Heste vare blevne flagtede og Blot svet, idet man havde
’) En. 01. H. S. c. 120. 2) Sn. 01. H. S. c. 110—112.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free