Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Tilveiebringelse af Prester og Kirker.
Nerst det at skaffe Folket Christenlcerere maatte det virre Olaf vigtigt
at faa Kirker byggede rundt om i Landet. Han lod Kirker reise —
sige Sagaerne — i hvert Fylke og lagde Underholdning til dem" ’).
Disse, fsrste Kirker vare vist nok ncesten alle Trcekirker, hvilke i Norge
let og i Hast kunde bygges. Nogle kostede vist nok Kongen selv, eller
rettere lod dem opfsre for Kongedommets Gods; men flere maa man
tro, at Almuen heredsviis paatoge sig at bygge. Man seer nemlig af
de gamle Christenretter, atAlmuen overalt i Landet var skyldig til at
bygge og vedligeholde sine Sognekirker, og denne Skyldighet» maa
skrive sig fra Olafs Dage. Naar det heder, at Olaf lagde Under
holdning (prolknlwr, Prebender) til de Kirker, han reiste, saa maa
udentvivl dette ncrrmest forstaaes om Hovedkirkerne eller Fylkeskir
kerne. En enkelt Saga tilkjendegiver dette udtrykkeligen, idet den
siger: Olaf Haraldsson gav efter Vistop Grimkels Raad Gods til
de Kirker, som Olaf Tryggvessen havde ladet reise, saaledes at een
veiet Mark Sslv skulde udredcs aarligen til hver Fylkeskirke i Leie
af de Jorder, som laa til den" 2). Han lagde altsaa til hver Fyl
keskirke Jordegods af een veiet Mark Solv aarlig Landskyld, eller
efter senere Udtryksmaade eet Markebol Jord (d. e. omtrent eet Skip
pund Tunge). Stedet er saameget merkeligere som det antyder, at
de senere saakaldte Fylkeskirker — i det mindste for en Deel — skreve
sig allerede fra Olaf Tryggvessons Tid °). Vist er det, at disse Kir
ker gjennem hele den celdre Tid node et vist Fortrin for de evrige
Landskirker som de celdste og som et Slags Moderkirker, og opholdtes
af hele Fylkes-Almuen. Det er saaledes hejst sandsynligt, at Olaf Har
aldsson fortrinsviis har ferget for Fylkeskirkerne, og til fast Under
holdning for dem har udlagt noget af Kongedommets betydelige Jor
degods. Da nu disse Kirker for stsrste Delen kunne antages at vcere
reiste paa Steder, hvor i Hedendommen sterre Hof, maasiee Fylkeshof,
fandtes, kan man maastee gjette, at det iser har vceret det Jordegods,
der forhen tilhorte Hosene, men som ved Christendommens Indforelse
inddroges under Kongedommet, hvilket Olaf har henlagt til dem. At
ogsaa enkelte Hevdinger strar ved sin Overgang til Christendommen
have reist Kirker paa sine Gaarde og paa egen Kostning, seer man af
Fortellingen om Dale-Gudbrand. Om Island fortelles, at man der
paa Ven lige ved Christendommens Indferelse meget styndedes til at
’) Fgrfi. S. 79; Mnd. Olaf H. S. c. 31, 47; S.NM. 8. v. S. 238. 2) Mnd
O. H. S. c. 31. ’) Norges Fylker vare hoiest taget 31, dog var senere
i visse Fylker fiere end een Fylkeskirke eller Hovedkirke (i Viken to i hvert, til-
sammen 6; paa Oplandene i visse Fylker tre i hvert); men det hele Antal
af Fylkeskirker i Landet har dog neppe stort overskredet 50, af hvilke vel
igjen ikke flere end Halvdelen omtrent kunne regnes fra Olaf Tryggvessens
Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
