Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Ferste Tidsrum.
bygge Kirker ved det Lsfte af de chnstne Lcerere: at hver der reiste
en Kirke skulde kunne give saa Mange Num med sig i Himmerige,
som kunde staa i den Kirke, han byggede", og at der som Folge heraf
snart reistes flere Kirker, end man i den forste Tid havde Prester til
at forrette Tjeneste ved ’). Det kan neppe omtvivles, at den samme
Tilskyndelse til Kirkebygning er bleven gjort gjceldende i Norge, og
at saaledes Folketroen er kommen Kongens Iver imode for meget snart
at skaffe de fornsdne Kirker tilveie.
Vi komme nu til Olafs Virken som christelig Lovgiver. I denne
Retning af sin Landsstyrelse har han udentvivl indlagt sig storst
Fortjeneste, sijont man her savner Kilder til at kunne fremstille hans
Virken i det Enkelte. At han var den chnstne Lovs fsrste Ordner
i Norge, og saa at sige den chnstne Lovgivnings Fader, — det er
noget som til alle Tider har vceret erkjendt. Derfor ncevnte gjennem
hele Middelalderen Nordmcendene sin Lov: den hellige Olafs Lov
(liiA nins nel^a 0I»t8 konunFs), og i den Ed, som var vedtagen for
Norges Konger, naar de tiltraadte Kongedsmmet, svore de: at holde
den chnstne Lov, som den hellige Kong Olaf fra fsrst af satte (lwl
eg. begyndte), og hans rette Efterkommere havde samtykt mellem Kon
gen og Venderne, med gjensidig Overeenskomst" 2). Dm denne Olafs
Lovgivmngsvirksomhed siges i Sagaerne, at den tog sin Begyndelse i
Throndhjem, og det allerede i Vinteren 1(115 —IUI6. Han stevnede
til sig — heder det — alle de Mcrnd, som vare de viseste, baade
mcrgtige og ringe. Han lod ofte fremsige (telis) for sig den Lov,
som Haakon Adalsteinsfostre havde sat i Throndhjem. Han ordnede
Lovene med de viseste Mcrnds Raad, tog fra eller lagde til der hvor
det syntes ham fornsdent. Men Christenretten satte -han med Biskop
Grimkels og andre Lcereres Naad og lod sig det vcere i hsieste Maade
magtpaaliggende, at borttage Hedendom og alle de gamle Sedvaner,
hvori ham syntes Christendommen blev gaaet for ncrr. Det kom og
saa dertil, at Venderne samtykte disse Love, som Kongen gav"
Dette Udsagn gfcelder vel ncrrmest Thrsndernes Lov eller Frosta
thingsloven; men det er tydeligt af Sagaerne, at han har gaact
frem paa samme Viis ogsaa i de ovrige Landets Hoveddele eller Lag
dommer. Naar det heder, at han i det vestlige Norge, i Gulathings
lagen, paa Thingene lod oplcese (d. e. foredrage) Christendomslo
ven" 4), —. at han i Viken lod paabyde den chnstne Lov ligedan
som nord i Landet" —at han paa Oplandene satte det i Loven,
at Oplcrndingerne skulde soge Eidsivathing, og Eidsivalov skulde gjcrlde
’) Eyrb. S. c. 49. «) N. gl. L. I. S. 264. ’) Sn. 01. H. S. c.
56; k>nin. 8. «V. S. 108. f. «) Sn, 01. H. S. c. 58, lrnm. s. IV.
S. 116. Sn. 01. H. S. c. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
