Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Olafs Virksomhet» som chrlstelig Lovgiver.
over alle Fylker paa Oplandene og saa vidt andensteds, som den siden
har gjcrldct" ’), og at han der senere ..ordnede Christendommen, som
det syntes ham nodvendigt" — og endelig at han da han var
bleven Norges Enekonge, lod ordne Lovene med de viseste Mcrnds
Raad, saaledes som de siden have gjceldet" — saa vise disse Ud
sagn tydelige», at Olafs Lovgivningsvirkfomhed har strakt sig over
hele Norge, vceret af indgribende Vigtighed og iscer gaaet ud paa Lo
vens Rensning fra alt Hedenskab og paa Christendommens Befcrstelse
i den. Man seer ogsaa, at Olaf i sin Lovgivningsvirksomhed er gaaen
frem paa den Maade, som celdgammel Samfundsorden og Sedvane
tilsagde. Han har forst raadsiaaet med de viseste Mcend (det er med
de Lovkyndige) i hvert af Landets Lagdommer, derpaa fremsat sine
paa disse Overlegninger grundede Lovforslag for Alnmen paa hvert
af Hoved-Lagthingene, og der erholdt Vsndernes Samtykke, hvorved
de bleve virkelige Love; thi den lovgivende Myndighed hvilede hos
Folket, hos Bonderne.
Paa denne Maade fremgik da Norges fsrste christne Love ved
Olafs Virksomhed og under hans Ledning. Vi see, at han ved dette
sit Arbeide havde et dobbelt Maal for Vie: det ene, at rense den
gamle verdslige Lov for Alt hvad der smagte af Hedendommen, hvad
der var bygget paa Asatroen og stod i umiddelbar Forbindelse med
Asernes Dyrkelse, deels ved ganske at bortffjcere det, deels ved at om
forme det efter Christendommens Krav, — og det andet, at give fra
Ny af en Christenret, eller en efter Landsfolkets Tarv afpasset Lov
for den norske Kirke og dens Forhold til Staten, hvilken Christenret,
som en egen Hovedafdeling eller Bolk, Christendomsbolk, kunde blive
forbunden med den ovrige Lov. Begge Dele istandbragte han.
Hvilke Forandringer han for det fsrstncevnte Viemed gjorde iden
celdre verdslige Lov, kan nu ikke mere paavises i det Enkelte. Man
kjender nemlig ikke de af Haakon Adalsteinsfostre for Frostathings og
Gulathings Lagdommer, og af Halfdan Svarte for Eidsivathings Lag
dsmme og tildeels for Viken ordnede Love i deres hedenske Form, og
man kan saaledes ikke sammenligne denne med deres senere christelige.
Desuden kjender man dem ikke engang i denne sidste Form saaledes
som de udgik fra Olaf Haraldsson, eller er i Stand til at udsondre
hans Verk fra senere Tiders og senere Kongers Forbedringer og Til
lceg. Man kan alene, og det dog blot gjetningsviis, fremstille visse
Punkter, hvori en Forandring nsdvendig synes at maatte have sundet
Sted, f. Er. Beviisferelse, Ed, enkelte Retsstikke og Retsformularer,
der stode i Forbindelse med Religionen, tildeels ogsaa Egtestabet, Ar-
l) Sn. 01. H. S. c. 120; r, NM. 8. IV. S. 250. 2) Sn. 01. H. S.
c. 137. ’) Fgrsi. S. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
