Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Omvendelsesverket t Norge.
med sin verdslige Magt for Christendommens Udbredelse. — Naar
man stiller sig de her fremhcevede Forhold for Vie, vil man neppe
undres saa meget over Omvendelsesverkets hurtige Gang i Norge
fremfor i de tyende andre nordiske Niger.
I ncer Forbindelse hermed staar et Spsrgsmaal, som vi ei kunne
lade ganske überort. Var ikke — vil man sige — den Maade, hvor
paa Christendommen indfsrtes i Danmark og Sverige naturligere og
meer stemmende med Religionens egen Aand, end den Maade, hvor
paa den indfortes i Norge? og maatte ikke hiin ifolge heraf lede til
en rigtigere Opfatning af Troens Vcrsen hos de Omvendte blandt
Danerne og Svearne, og altsaa til en sandere og inderligere Christen
dom hos begge disse Folk i det Hele, da Omvendelsesverket hos dem
endelig var fuldbragt, end hos Nordmcrndene? Thi Kirken virker ved
sin egen Kraft ad Overbevisningens Vei bedre om ogsaa langsom
mere, end hjulpen af den verdslige Magt, ved Tvang og Blodsud
gydelse. — Som Almeenscetning sordrer denne sidste Paastand vort
Bifald. Historien lcerer os ogsaa, at Christendommens Forkyndere
blandt Hedniygerne jcevnligen have fort den i Munden som en Grund
scrtning, hvilken baade Fornuft og Christendom opstiller, og det om
de samme Lcerere end mangen Gang i Gjerningen kun slet fulgte
den. Men om man ogsaa billiger selve denne Grundsceming, om
man fordommer Anvendelsen af Tvang og Grumhed som Midler til
den christelige Kirkes Udbredelse, og ester Fortjeneste laster de Chri
stendommens Forkyndere, der af sin blinde Iver og lidenstabelige
Utaalmodighed have ladet sig egge til at benytte dem, — saa kan man
derfor ikke negte, hvad Kirkens Historie ved saa mange Leiligheder
vitner, at selv den fremtvungne Omvendelse har i Tidens Lsb under
Guds Styrelse baaret herlige Frugter, og ofte grundlagt et Kirkesam
fund, som hverken i Aand eller ydre Fasthed har givet andre, ved mere
christelige Midler stiftede, det ringeste efter. Man kan saaledes ikke
altid fra den Omvendelsesmaade, der ved et givet Kirkesamfunds forste
Dannelse er bleven brugt, strengt siutte til dettes senere sterre eller
mindre christelige Verd. Man kan det saameget mindre i det her fo
religgende TilfaNde, som navnligen her Omstcendigheder kunne pnape
ges eller med Sandsynlighed gjettes, hvilke frembragte en Ligevegt i
Nordens forskjellige Niger mellem Omvendelscsverkets Frugter.
Om man nemlig end paa den ene Side indrsmmer, at Omven
delsesverket i Danmark og Sverige dreves paa en i Formen sand
christelig Maade, og at derhos de fsrste fra den tydste, hamborgst
bremiste Kirke udgangne Christendomsforkyndere vare Mcend, udmcer
kede baade ved christeligt Sindelag og ved al den Christendomskund
stab og Lcerdom, man i hiin Tidsalder kunde fordre eller vente, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
