Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Ferste Tidsrum.
saa maa man dog paa den anden Side mcerke sig folgende vigtige Om
stcendigheder: — 1) Omvendelsesverkets Udgangspunkt var et Land, mod
hvilket Nordens Folkefcerd dengang stode i en fiendtlig Stilling, hvis
Udsendinge de altsaa maatte frygte eller i det mindste mistcenke. — 2)
Disse Udstndige synes, alle deres christelige Dyder uagtet, mindre at
have besiddet Kraften til rastt at virke, end den til at taale og lide. —
3) Som Udlcendinger og derhos opdragne i Klosterlivets Tvang og Ind
stuttelfe kunde de vansteligen gjsre sig fortrolige med Nordboernes be
vcegede Liv og deres soeregne Samfundsforhold, deres religisse Ve
greber og deres eiendommelige Tcenkemaade, og saaledes drage sig alt
dette til Nytte i sin Omvendelsesvirksomhed. — 4) Ifelge sin Natio
nalitet, sin kirkelige Opdragelse, sit Forhold til den tydsie Kirke og
det tydske Rige fandt de sig forpligtede at knytte sin Omvendelsesvirk
somhed til et vist engere, udenfor Norden staaende Kirkesamfunds In
teresse, hvis forstilte Magt og Hsihed siulde befordres under Eet med
Christendommens Udbredelse, og det uagtet hvert Skin as tydst Over
herredomme var Nordboerne og iscer Danerne forhadt. — Endelig 5)
opdragne i det meer udviklede Hierarchies Grundscetninger, sogte de
udentvivl strar at gjore dette gjceldente ved saavidt muligt at afsondre
Kirken, selv i dens ydre Forholde, fra Staten og gjsre den uafhcen
gig af denne, — en Bestrebelse som rimeligviis gjorde, at de lige fra
Begyndelfen heller saa Landsstyrerne som Kirkens lunkne Beskyttere,
eller endog som dens Fiender, end som dens ivrige Udbredere, naar
denne sidste Virksomhed kunde give Kongedommet noget Krav paa
Overhsihed over Kirken. — Det som her er sagt om de forste fra den
hamborgst-bremiste Kirke til Danmark og Sverige udgangne Christen
domsforkyndere, gjcelder i endnu hoiere Grad om de senere, hvis Virk
somhed stadige» lededes af de bremiske Erkebistopper under den cengst
ligste Omhyggelighed for, at den bremiske Erkestols Metropolitanhoihed
erkjendtes og iagttoges overalt, hvor Christendommen fra den umid
delbart eller middelbart udbredtes. Men de her paapegcde Omstcendig
heder maatte nodvendigen gjore de Kirker, som ved tydst Virksomhed
stiftedes i Danmark og Sverige, og som holdtes i strengt Afhcrngig
hedsfochold under en tydfi Metropolitankirke, for lang Yd wnatio
nale baade i Kongedsmmets og Folkets Dine; og hette var en Man
gel, som hverken kunde opveies ved den langsomme utvungne Omven
delse, eller ved den strengere canonisk-hierarchiske Indretning, som nce
sten fra forst af blev disse Kirker til Deel. Det kunde, saalcrnge re
selv udgave sig, og af Landsfolkene ansaaes for en fremmed Indplant
ning, umuligen virke ret gjennemgribende paa Folkeaanden, der altid
kun mistroisk ncermer sig og med varsom Forbeholdenhed slutter sig til
det Fremmede, medens den uvilkaarlig hendrages til det Hjemlige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
