Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Magnus faar Tilnavnet: den Gode.
broks 3Et< England gik nu over igjen til den gamle sariste Kongecet
og skiltes for stedse fra Danmark, hvis Konge derimod Magnus
Olafsssn blev ifslge Overenskomsten ved Gautelv ’).
Imidlertid havde Magnus’s Kongedomme i Norge vundet Tid
til at befceste sig. Der var vel en Stund i Begyndelsen af hans
Styrelse, da han ved Hevngjerrighet» og Strenghed syntes at stulle
forspilde sit Folks Kjcrrlighed. Skjont han for sin Antagelse til Konge
havde tilsvoret sin Faders Modstandere Strafloshed, saa rorte sig dog
Hevnfslelser i den unge Konges Sind, hvilke han maastee havde saa
meget vanskeligere for at bekjcrmpe, som de i Len ofteggedes af enkelte
fortrolige Naadgivere 2). Saaledes blev den gamle Haarek a f
Thiotta fcrldet i Nidaros saagodt som paa Kongens Ovfordring
Selv Magnus’s Fosterfader, Kal f Arnesssn, fandt det sikkrest med
Hast at flygte fra Norge, da han mcerkede, at Kongen mistcenkte
ham for at vare en af sin Faders Banemcend Flere af Hoved
mcendene for Reisningen mod Olaf bleve haardt rammede af Kongens
Strenghed, der endogsaa strakte sig til deres Arvinger ved Inddra
gelse af de Skyldiges Gods 5). Dette var ikke efter Folkets Sind,
som heri med Rette saa Brud paa Ed og paa Lands-Lov. Vide om
kring i Landet og iscer i Throndhjem moerkedes allerede en dump tru
ende Knurren, og der viste sig hist og her umiskjendelige Tegn til en
udbrpdende Opstand. Men den unge Konge blev endnu i Tide ad
varet af sine opngtige Venner. Belcert af dem, indsaa han Uretfcer
digheden og Uforsigtigheden i sin Fremgangsmaade, og flog ind paa
den modsatte Vei. Han opgav alle Hevntanker og udsonede sig snart
igjen med Folket ved sin Mildhed. Fra den Stund af blev han sit
Folks Yndling ; man gav ham Tilnavnet: den Gode, og neppe havde
der i Norge vceret nogen saa almindelig elsket Konge siden Haakon
Adalsteinsfostre 6). Hans Veileder og ncermeste Naadgiver var den
mcegtige Einar Thamb arskjcelver. Denne havde, som ovenfor
sagt, i Forstningrn deelt med Kalf Arnesssn LEren og Fordelen af at
verre den unge Konges Fosterfader; men efter Kalfs Flugt fra Norge,
hvilken Einar lader til ikke ugjerne at have feet, stod han uden Med
beiler som den ypperste af Norges Hsvdinger og Magnus’s fsrste
Raadgiver samt opngtige Ven gjennem hele dennes Styrelsestid.
Magnus’s Uvidenhed i Landets Love havde for en storDeel medvirket
til, at han tidligere havde overtraadt dem i Forfolgelsen af sin Hevn
mod sin Faders Fiender. Da hans Dine vare blevne aabnede for dette
Misgreb, var det ogsaa hans forste Omsorg at lade sig underrette i
’) Sn. M. G. S. c. 18—20; Fgrsi. 99. 2) Sn. M. G. S. c 14
’) Sn. M. G. S. c. 13. ") Sn. M. G. S. c. 15. °) Sn. M. G.
S. c. 16. «) Sn. M. G. S, c. 16, 17; Fgrsi. 97—99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
