Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Fsrste Tidsrum.
Loven af de viseste Mcrnd, og med deres Raad og Veiledning lod
han sammensatte en skreven Lovbog, hvilken endnu henved to hun
drede Aar senere var til i Throndhjem og bencevntes, uvist af hvad
Grund: Graagaas For den Tid maa Norges Love antages at
have vceret bevarete i mundtlig Overlevering. Uagtet deres skriftlige
Optegning efter Magnus’s Foranstaltning neppe havde nogen vcesent
lig Indfiydelse paa deres Indhold, der vistnok forblev ved hvad i hans
Faders Tid var vedtaget, saa blev dette dog nu sikkrere bevaret for
Eftertiden. Graagaasen synes forresten kun at have omfattet Thrsn
dernes Lov eller Frostathingsloven, og det er uvist, hvorvidt en lig
nende skriftlig Optegning i Magnus’s Tid er bleven foretagen med
de ovrige Landslove. Usandsynligt er det ikke, og i ethvert Fald har
det neppe varet lcenge efter, fer det er blevet iverksat. Hvad Ch ri
st en ret ten angaar, da er der vistnok nogen Anledning til at tro, at
den allerede under Olaf den Hellige er fort i Pennen, da det paa
flere Steder i hans Saga siges, at han lod den op loe se for Folket
paa Thingene ; men noget bestemt kan dog ikke af dette Udtryk slut
tes, der muligen ikke bor tages i strengeste Betydning. Sikkert er
det, at Magnus’s Graagaas, der ogsaa vides at have indeholdt
Christenretten, er den fsrste skrevne norske Lovbog, som
udtrykkelig ncevnes.
Da Magnus i sit attende Aar uden Modstand toges til Danmarks
Konge (1042), var hans Kongedsmme i Norge allerede grundfcestet
paa hele Folkets Kjcerlighed og desuden omstraalet af den Glands, som
Faderens Helligdom i Folketroen kastede over Ssnnen. Denne Glands
gjorde ganske vist ogsaa sit til at lette ham Adkomsten til Danmarks
Rige 2). Han befriede siden dette fra et farligt Indfald af de he
denske Vender, hvis store Overmagt han ncesten tilintetgjorde i det
blodige Slag paa Hlyrskovshede i Jylland (28de Septbr. 1U44).
Det var almindelig Tro, at han skyldte sin hellige Faders Hjcelp denne
uventede Seier; og siden var det Folketale, at det ikke kunde nytte
nogen at stride mod Magnns Han var — siger Adam af Bre
men — for sin Retfcerdighed og Tapperhed Danerne kjcer, som han
var frygtelig for Venderne" ; og Adams Scholiast yttrer om ham, at
han var en hellig Yngling af uskyldige Seder, derfor gav Gud ham
Seier overalt" Alligevel blev hans Styrelse i Danmark ikke fri
for indre Uroligheder, der idelig kaldte ham didhen fra Norge. Han
havde givet Svein Ulfsssn, Knut den Mcegtiges Sssterson, larlsnavn
*) Sn. M. G. S. c. 17. 2) @.n. O. H. S. c. 58; jfr. Theod. Mon. c. 16
(Ser. r. Dan. V. p. 324): leges patria lingva conscribi fecit". 3) Sn.
M. G. S. c. 21. 4) Sn. M. G. S. c. 27—29; Fgrsi. 102—104.
°) Ad. Vrem. 11. c. 114 og Schol. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
