Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Fsrste Tidsrum.
bleve cif £aralb holdne strengt i Ave; og den gamle Einar Sl;am*
barstjcelver, som ikke kunde finde sig i at give efter for Harald, og
hvem benne fra sin ©ibe ansaa for en farlig Folkeleder, maatte haardt
bode for fit Stivsind, ibet baade ban og hans Son Eindride bleve
lumsteligm fceldede af Kongen. Den Reisning i Throndhjem, som
Einars Mord havde til Folge, blev dcempet med underfundig Slu
beb; og Harald vid ste .meb Kraft og Klogstab at opretholde den indre
No i Norge under hele sin Styrelsestid. Med sine Naboriger stod
han uafladclig i fiendtligt Forhold ; thi hans urolige LErgjerrighed drev
ham til krigersk Virksomhed. Hvad Danmark angik, da kunde han
aldrig glemme, at han var gaaen Glip af dette Rige, hvortil han
troede sig ved Magnus’s Dsd ligesaa berettiget som til Norge. Han
hvilede aldrig - siger Mgr. Adam - fra Krig; han var Nordens
Lynild, et Vdelceggelsens Onde for alle de danske Ver" ’). I de
17 Aar af sin Regjering herjede han nceften aarviis be danstc Kyster
uden dog at kunde vinde Landet fra Svein Ulfsson, og forst i 1064
kom en Fred mellem Rigerne istand, hvorved Svein kom i rolig Be
siddelse af Danmark. Mod Sverige ovede han ogsaa Fiendtlighe
der, da den fra Norge forbrenne Jarl Haakon Iva r sson der
fandt Tilhold. Endelig greb han ogsaa efter Englands Krone, eg
att af et nuénotet Parti i dette Rige og af sin egen Herstesyge; men
her fandt han Maalet for sin urolige Strceben. Han faldt med en
stor £>eet af den norske &xx i Slaget ved Standfordbro i Ncerheden
af Jork den 25 September 1066.
Som Harald i den verdslige Landsstyrelse vilde vcere den ene
raadende, saa vilde han ogsaa vcrre dette med Hensyn til Kirkestyrel
sen i sit Rige. En £)»forbring hertil fanbt han ganske vist t s^aa*
den hvorpaa Christendommen var indfort i Norge, og i de tidligere
norske Kongers, tfcer begge Olafernes, Stilling til ben norske Kirke.
Han vilde opretholde ben Kirkens Afhcengighed af Kongedom
me t, hvori den ved sin Stiftelse var kommen, og ikke taale nogen fremmed
Indblanding i dens Anliggender. Men han blev neppe staaende her
ved Mgr. Adam, som i Almindelighed giver ham det Vidnesbyrd,
at han af Alle var hådet for sin Gjerrighed og Grumhed, beskylder
ham for at have bemcegtiget fig de Offere og Skatte, som af gudftyg
tiae Troende vare givne til den hellige Olafs Grav, for at bortodsie
dem paa sine Krigsma-nd -). Dette stadfcrstes vel ikke udtrykkeligen t
vore Sagaer; men deres Skildringer bestyrke iovrigt alt for meget
Adams almindelige Vidnesbyrd om Haralds Gjerrighed, tit at man
ganske kan forkaste hans Trovcerdighed i hiin enkelte Beskyldning.
«) Nunnvam qvietus fuit a bellis, fulmen septentrionis, fatale malum omni
bus Danorum insulis. Ad. Brem. 111. c. 135. «) Ad. Brem. Bi. c. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
