Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Kong Harald og Kirken. Hans Strid med Erkeb. af Bremen.
Man seer desuden, at Harald, ligesom Magnus for ham, selv forte
Tilsynet med Olafs Skrin, havde dets Negler i sit Gjemme og kliv
pede Ligets Håar og Negle. Strar for han tiltraadte sit stjebnesvagre
Tog til England, opfyldte han — som der fortcelles - for sidste
Gang denne Forretning; derpaa kastede han Skrinets Nogler i Ha
vet, og siden blev det ikke aabnet for efter 200 Aars Forlsb ’). Det
er hsist sandsynligt, at Harald som Verge for St. Olafs Skrin og
saa har villet have en Haand med i Anvendelsen af de dertil samlede
Skatte; og at han heri ei allid har havt Kirkens Tarv alene for Vie,
derfor synes hans i det Hele verdslige Sindelag at tale. Harald
sees ogsaa at have staaet i et spendt Forhold til en af de hsiere
Geistlige i selve Norge, uden at man dog ved Grunden. Den Bi
skop Bernhard nemlig, der for var hos Magnus den Gode, for
lod efter dennes Dsd Norge, fordi han ei kunde forliges med Har
ald, drog til Island og forblev her i hele 20 Aar, indtil han fsrst
efter Haralds Dsd igjen vendte tilbage Der var saaledes uden
tvivl visse Kjendsgjerninger for Haanden, til hvilke Mgr. Adam stot
tede sine haarde Beskyldninger, og disse Beskyldninger ere da ikke ud
sprungne blot af den bremiste Kirkes Had mod Harald, fordi han,
som vi strar stulle ste, reent ud vegrede sig for at erkjende dens
Metrovolitanhoihed med Hensyn til Norge.
Paa Bremens Erkescrde sad dengang Bezelins Eftermand Adal
b ert (1043—1072), en af de overmodigsteKirkefyrster, som den tydske
Kirke kan opvise, — hvis hierarchiste Stolthed og Omsiggnben gik
Haand i Haand med en verdslig sErgjerrighed, et verdsligt Sindelag
og en verdslig Leveviis, som ikke engang Magister Adam, der dog
tilstaar at verre ham stor Taknemmelighed skyldig, kan andet end hoie
ligen laste. Denne Adalbert ncerede en Tid de mest storartede Planer
med Hensyn til sin Kirke. Han arbeidede nemlig paa intet Mindre end at
faa den hamborgske Kirke ovhsiet til et Patriarchat, under hvilket
tolv tydfie Bistopsdsmmer og desuden alle Vistopper i det hele Nor
den skulde lyde 3). Denne Plan stal ikke have vcrret saa ganske fjcern
fra sin Udfsrelse, da den ved forandrede politiske Omstcrndigheder gik
op i Rog. Nu greb han fat paa en anden ikke mindre storladende.
Han vilde erhvcrve sig Navnet og A3ren af at verre Nordens fjerde
Apostel, idet han regnede Erkebistopperne Ansgar, Rimbert og Unne
som sine Forgjcrngere i dette hellige Hverv; og han vilde for det
Diemed gjennemfare alle Nordens Riger og Lande ligetil det fjoerne
Island, — Lande, hvis Indbyggcre, som han med pralende Usandhed
’) Sn. Har. Hrdr. S. c. 83, jftt. ?’,nm. 8. Yl. 102, nemlig i Kong Magnus
Lagabeters og Eikeb. Jons Dage d. e. mel. 1268 og 1280. ’) Hgrv. c. 3.
’) Ad. Brem. 111. c. 150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
