Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Fsrste Tidsrum.
blev fuldendt af Harald; den anden var Marie-Kirke, som han reiste
fra np af paa Sandbakken ncer ved det Sted, hvor den hellige Olafs
Lig havde ligget begravet den fsrste Vinter efter hans Fald. Marie-
Kirken omtales som en stor og meget fast Stecnbpgmng, der udentvivl
har varet den pragtfuldeste Kirke i Norge paa den Tid ’).
Til Haralds Styrelsestid maa udentvivl den h’ellige Hal
vard s Helgenophsielse henfores. Halvard var- ifolge Legenden en
Son af Hovdingen Vebjsrn, der boede paa Husabs i Hlider (Lier)
paa Vestfold, og afThorny Gudbrandsdatter, Soster til Aasta, Olaf den
Helliges og Harald Haardraades Moder; han var altsaa disse tyende
Kongers Systrung (Mosters Ssn). Han havde fort et stille og gud
frygtigt Liv deels som Bonde deels som Handelsmand, i hvilken Egen
stab han havde fcrrdets til Vstersolandene. Han tog engang i sin Be
skyttelse en frugtsommelig Kvinde, der falsteligen var bestyldt for Ty
veri og vilde for at redde hende fore hende over Våndet Drofn
(Dramselven). Men han blev indhentet og, da han ikke vilde udle
vere hende til hendcs Forfolgere, drcebt af disse ved Pilestud. De
drcebte ogsaa Kvinden og begrove hende paa Stranden; men om Hal
sen paa Halvards Lig bandt de en stor Steen og nedsamkt det i Vån
det. Lcenge efter fandtes imidlertid Liget med samt Stenen stydende
paa Våndet, og ved dette Uttber aabenbaredes Halvards Helligdom
Dette er den legendariske Fortolling. Der er ingen gyldig Grund til
at betvivle Halvards Tilværelse, eller hans angivne Slegtsiabsforhold til
den hellige Olaf, eller hans voldsomme Dod, — i hvorledes det end vir
kelig forholder sig med de noermere Omstcendigheder ved hans Dod,
hvilke gave Anledning til hans Helgenophoielse. Naar og ved hvem
denne er forcgaaet vide vi ei heller. Saameget seer man imidlertid,
at Halvards Helligdom var almindelig erkjendt, da Adam af Bremen
skrev sin Kirkehistorie ved 1075, ligesom og at et stort Ry allerede den
gang gik af de Undergjerninger, som stede ved hans Grav Man
har, og det med megen Sandsynlighed, sat hans Helgenophoielse i For
bindelse med Anlcegget af Kjsbstaden Oslo ved Harald Haardraade
omkring 1060 Vist er det, at han ansaas for denne Bps og hele
Vikens Skytshelgen; Oslos Kathedralkirke blev ham indviet, og i den
blev hans Skriin forvaret. Norge fik i den hellige Halvard sin tre
die Nationalhelgen. Den Hellige Sun ni v a, der heel og holden
tilhorer Legenden, maa regnes for den celdste, hvis det forholder sig
rigtigt, at hendes Levninger paa Scelo bragtes for Dagen og gjordes
til Gjenstand for Tilbedelse allerede af Olaf Trpggvcsson -’) ; hun
’) Sn. Har. Hrdr. S. c. 39. ") «ei-ipl, rer. I)n». 111. p, 603—607. ’) Ad.
Vrem. IV. c. 17t. «) Munch i Norsi Tidsskrift V. S. 22 ; N. Folks H.
11. 196—204. ’) Se ovenfor Side 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
