Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Fsrst« TldSrum.
stede. De ere de nsisomste Mennester saavel i Mad som i Seder, og
elske i hoi Grad Tarvelighed og Maadehold. De have saa stor 3Ere
ftygt for Prester og Kirker, at den neppe ansees for en Christen, der
ikke hvergang offrer ved den Messe, han har hort. Men Daab, Con
firmation, Alteres Indvielse og Vielse til de hellige Ordener kjobes
meget dyrt hos dem ligesom hos Danerne. Dette tror man kommer
as Presternes Begjcerlighed, da Barbarerne endnu ei vide af at give
Tiende, og derfor tvinges de i de svrige Ting, hvilke burde gives
frit. Thi Sygebessg og Begravelse, Alt maa der betales. Saaledes
blive deres udmcrrkede Seder, saavidt Fortelleren skjenner, alene for
dcervede ved Presternes Havesyge. Paa mange Steder i Norge og
Sverige ere Fcehyrderne (Venderne) de fornemste Folk, levende paa
Patriarchernes Viis og af sine Hcenders Arbeide. Men Alle som leve
i Norge ere fuldkommen Christne (ennstignissimi), undtagen de som
bo i det yderste Norden ved Oceanets Vreder; om dem siges at de
endnu ere kyndige i Troldekunster.
Med det sidste sigter Forfatteren naturligviis til Finnerne. Efterat
have talt noget om deres Trolddom og Levevis fortscetter han: Nordm
cendenes Hovedstad (metropoljZ civitgz) er i Throndhjem (Iran
llenmi»), hvilken nu er prydet med Kirker og besoges af en Mcengde
Mennesker. Der hviler ogsaa den hellige Konges og Martyrs, Olafs
Legeme. Ved hans Grav virker Herren til denne Dag de storste Un
dere af Helbredelse, saa at didhen strsmme fra langtbortliggende Lande
de, som haabe at blive hjulpne ved den hellige Martyrs Fortjeneste".
Efterat Veien baade til Sos og Lands er beskreven, op
regnes nogle af de mcerkeligste allerede ovenfor ncevnte Christendoms
lcerere i Norge: Johannes (den celdre Sigurd), Grimkel, Sigfrid
(den yngre Sigurd), Tholf, Sigurd, Asgaut og Bernhard, og derpaa
tilfsies: Ved disse (de sidstncevnte) vinder lige til denne Dag Guds
Ord mange Sjcele, saa at den hellige Moder, Kirken, blomstrer med
glad Tilvert i alle Norges Landsdele. Imidlertid gives endnu ingen
Biskopsdommer (t>pjBLoMuB) med bestemte Grcrndser hos Nordmcen
dene eller Svearne paa Grund af Christendommens nye Plantning;
men Bistopperne, antagne af Kongen eller Folket, bygge i Fcellesstab
Kirken, reise om i Landet, bringe saamange, som de kunne, til Chri
stendommen og styrer dem uden Misundelse, saa lcenge de leve" ’).
Endelig efter en Beskrivelse af Naturen og Levemaaden
paa Island, heder det om Folket der : Det er et lykkeligt Folk, som
ingen misunder dets Fattigdom, og heri lykkeligst, at de nu alle have
ifort sig Christendommen. Der er meget prisverdigt ved deres Seder,
iscer Kjcerlighed, saa at Alt hos dem er tilfcelles, saavel for Frem-
’) Ad. Brem. <1. s. v. c. 238—241.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
