Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
ChrlstendommenS Indvirkning paa NordmcrndeneS Liv.
mede som for Indfedte. Sin Vistop anste de som Konge, alt Folket
retter sig ester hans Vink, og anste for Lov hvad han fastscetter efter
Guds Villie eller efter Skriften eller efter andre Folks Sedvaner" ’).
Denne Mag. Adams Skildring viser os Nordmcendene som et
Folk, paa hvis Tcenkemaade og Levevis Christendommcn, allerede for
tyende Menneskealdere vare henledne efter dens fuldkomne Antagelse,
havde svet en mcerkelig formildende og forcedlende Indvirkning. Den
viser os ogsaa det norske Kirkesamfund som meget simpelt i sin Ind
retning, uden alt hierarchiff Prceg, men gjennemtrcengt af sErefrygt
for Religionen og dens Tjenere. Man har troet at finde i Adams
Skildring af Forfatningen hos Nordens Folkefccrd og iscer hos Nord
mcendene nogen Udsmykkelse, der skulde tjene til at gjore Modscetmn
gen skarpere mellem dem og hans egne Landsmcend, hvis mere for
dcervede Seder han vilde ramme. Det kan maastee i enkelte Punkter
virkelig forholde sig saaledes. I den store Tarvelighed og det store
Maadehold, som tillcegges Folket, er vist nok noget Overdrevet; vi
vide af vore egne Sagaer, at dette neppe var de gamle Nordmcends
sterkeste Side. Men dog kunne de nmligen i Sammenligning med
Datidens Tydfiere have fortjent noget af den Ros, der gives dem.
Med Hensyn til det patriarchalske Liv, som i Norge skulde fores, da
sinder vel neppe nogen Overdrivelse Sted fra en Tydskers Synspunkt
betragtet. Thi en Mand, der dagligen havde for Die Tydffernes Lens
forhold og Livegenstab, deres Grever, Herremcend og trcelbundne Bsn
der, for ham maatte vist nok Nordmcendenes Odelsvcesen og Bondeliv,
deres frie Memghedsforfatning og deres milde, i LEtteforholdene
grundede Hsvdingestyrelse fremstille sig som et Sidestykke til Livet un
der Oldtidens israelitiske Patriarcher, — og dette saameget hellere,
som vi af vore egne gamle Sagaer lcrre, at den Tid, Adam i sin
Skildring seer hen til, virkelig var en Fredens, Lykkens og Ordenens
Tid baade for Norge og Island, hvilken hverken i de ncermest fore
gaaende eller ncermest efterfslgende Tider fandt sin Mage. I hvad
Adam paa den anden Side siger om Presternes Havesyge ligger neppe
i sig selv saameget dadelverdigt, som man ved fsrste Viekast af hans
haarde Åttringer skulde fristes til at slutte. Hvad han dadler er egent
lig, at Presterne lade sig betale for de kirkelige Forretninger, som de
burde yde frit; men han undskylder det selv derved, at Tienden ei
endnu hos Nordmcendene var vedtagen, — og denne Undstyldning
maa synes os fuldgyldig. Af den celdste norske Christenret lcere vi
nemlig, at det norste Prestestabs Underhold oprindelig var grundet
paa personlig Adelse af Menighederne efter Mandtallet, ganske i Lig
hed med hvad der gjaldt med Hensyn til Kongedsmmets Indtcegter,
’) Ad. Brem. 6. «. N. c. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
