Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Fyrste Tidsrum.
tildeels kan forklares af det i flere Klosterordener gjceldende System,
at udsende Kloster-Kolonier til fremmede Lande fra Hovedklosterne, —
endelig den ringe Indfiydelse, som Klostergeistligheden i Norge sam
menligningsviis med den i andre Lande sees at have havt paa Folket,
og den übetydelige Rolle, som dens Forstandere spille i Nigets offent
lige Anliggender. Vel bleve flere norske Klostere i Tidens Lob, ester
de norske Forholde at regne, heel rige; men hverken vare de sterkt be
folkede, eller sees deres Forstandere, Abbeder eller Priorer, paa en
kelte Undtagelser ncer at indtage nogen ioinefaldende Stilling i Staten.
De Klostergeistliges Indflydelse kan i Norge aldrig komme i Sam
menligning med de Verdsliggeistliges.
I Sigurd lorsalfarers Tid blev Tiende forst paabuden i Norge.
Sigurd gjorde under sit Ophold i Jerusalem det Loste at stulle ind
fore Tiende og selv erlcegge den; han opfyldte ogsaa, heder det, sit
Loste ’). For havde den norske Kirke vceret underholdt deels ved lov
bestemte Idelser ester Mandtallet, de saakaldte R eid er (?eisa), deels
ved Idelser ester Overeenskomst mellem Prest og Sognefolk, deels
ved Betaling for de kirkelige Forretninger og deels endelig ved frivil
lige Gaver og Offer -). Ved Tiendens Indforelse ophsrte de celdre
lovbefalede Idelser til Biskop og Sogneprest, da disses Underhold nu
skulde tages af Tienden. Denne deeltes nemlig i fire ligestore Dele :
een tilfaldt Sognekirken, een Sognepresten, een Biskoppen og een Sog
nets Fattige, hvilken sidste Deel Vonderne selv bestyrede under Sogne
prestens Tilsyn. Tiende udrededes oprindeligcn kun af de tre Hoved
erhverv, hvoraf Nordmcendene levede: Agerbrug, Fiskeri og
Kvcegavl. Korntienden, (»v9xwl-tiun6) ydedes med Tiendedelen
af Agerafgroden, deelt paa Ågeren ved Indhsstningen, og bjcrrget og
bragt i Hus af Jordens Bruger. Fisk et i end en (liskiliun^) ydedes
med hver tiende Fisk, hcengt paa Hjcel til Terkning, og bjcergedes af
Fiskeren. Kvcegtienden (vigrelcliztiunlj) ydedes af alt hvad som
fodtes i Buskapen. Forskjellig fra denne almindelige Tiende var den
saakaldte Hov ed tiende (lwtuStiun^), der lader til at have vceret
tidligere i Brug end Erhvervstienden, men hvis Beskaffenhed og
Oprindelse for Norges Vedkommende ikke vides med Sikkerhed. Den
erlagdes een Gang for alle ved enkelt vigtig Leilighed, og rime
ligviis med Tiendedelen af Iderens hele lsse Formue. Oftest
har den udentvivl vceret givet Kirken enten som et Slags Testament
af den Dsende selv paa hans Iderste, eller som Sjcelegave af den
Dodes Arvinger paa Begravelsesdagen. Om den end i sin forste
Oprindelse nmligen var frivillig, saa synes den dog efterhaanden
at vcere gangen over til at betragtes som en Skyldig h ed, i det
’) Sn. S. G. O. S. c. li. 23. 2) N. g. L. I. 7—9, 44, t5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
