Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Tienden indfores i Norge.
rimeligviis Vedtcrgten blev, at hver Mand stulde give den een Gang
i sit Liv. Dertil kan selve Navnet synes tyde. Den vedblev ester
den anden Tiendes Indfsrclse, dog saavidt skjennes da ikke lcenger som
nogen Skyldighed paa de Steder hvor hiin vedtoges. Hovedtien
den dettes forresten paa samme Maade som den almindelige Tiende.
At Tiendens Indforelse var as stor Vigtighed for Kirken, indsees
let. Geistlighedens Indkomster sattes paa en fast Fod. Pre
sten befriedes fra det Afhcengighedsforhold til sin Menighed, hvori en
Overeenskomst med denne om hans Underhold maatte scette ham. Kir
kerne fik til friere Raadighed for sine Forstandere Midler til Boger og
Inventarium. De Fattige sikkredes endelig et Underhold ved Siden
af det, som efter gammel Lov og Net enhvers ncrrmeste Frcendcr,
som dertil havde Leilighet», vare skyldige at yde dem, hvilket i mange
Tilfcelde maatte blive hsist tarveligt. Men i hvor nyttig Tienden i
stere Henseender kunde verre, saa optoges den dog neppe fra forst af
med synderlig Velvillie fra Folkets Side. Den var nemlig en Be
skatning paa Ncenngen, og det en sterk Beskatning, hvortil Nordmcen
dene forud vare aldeles uvante, da alle de offentlige Idelser udrcdtes
efter Mandtallet. Tienden blev ikke heller paa een Gang indfsrt over
hele Norge; der vare endog enkelte Dele af Landet, som lange ja
lige til Reformationen, stod den imod og holdt fast ved den celdre
Idelsesmaade til Kirken, i hvilket Fald dog Ho ved tienden vedblev
som en Skyldighed.
Man seer af alt det ovenfor fremsatte, at Sigurd lorsalfarers
og hans Brsdres Styrelse indtager en meget vigtig Plads i den nor
ske Kirkes Utviklingshistorie. At formanende hsiere Geistlige have
raadet og hjulpet Kongerne i deres Foretagender til Kirkens Fremme,
folger af sig selv; men hvilke disse have vceret ncrvnes ingensteds.
Man maa imidlertid antage de davcrrende Bistopper i Norge for ncer
mest selvskrevne til Kongernes Raadgivere i disse Anliggender, saa
meget mere som flere af dem synes at have vceret dygtige Mcrnd.
Her moder os forst som Nidaros’s Biffop Simon, Adalberts Ef
terfslger’). At han har levet paa Sigurd lorsalfarers Tid og
navnligen virket kraftigen til Tiendens Indfsrelse, er tydeligt af den
Bemerkning, som den crldste norske Bistopsfortegnelse tilseier ved hans
Navn: han indforte fsrst Tienden i Norge" Naar Simon blev
Biskop og naar han dsde, vides forresten ikke. — I Bergen fulg
tes Bernhard den Sanste, rimeligviis omkring 1090, af Biskop
M a g n e 3), der synes at have overlevet Kong Sigurd og altsaa fsrst
at verre ded efter 1130. Hvad lidt nedenfor stal fortcelles om Magne
lader os i ham ste en gudfrygtig og frimodig Mand, der strengt
’) Se ovenfor S. 144. «) Norst Tdsir. V. 43. ’) Ee ovenfor S. 448.
Klyser. Ten norffe Kirkes Historie. I. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
