Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Kirkens Gmbebsmcrnd. De kirkelige Grader.
kort Oversigt over den norske Kirke forfatning, saadan som den
maa antages at have fcestet sig i det Tidsrum, vi nu have gjennem
gaaet. Meget, som tilhorer den romerst-katholfie Kirkeforfatning i
Almindelighed, ville vi komme til at berore; men vi ville dog for
trinsviis hefte Opmcerksomheden paa det, der forekommer os paa en
eller anden Maade ejendommeligt for den norske Kirke.
Vi ville da betragte denne fra tre Hovedsider og omhandle:
I. Kirkens Embedsmcend d. e. Geistligheden, Klerus; —
11. Kirkens religisse Skikke; — og 111. Kirkens Styrelse
og statsretlige Forhold.
I. Kirken havde sin egen Embedsstand (clerus), hvori ethvert
Medlem (clericus tnobf. laicus; klerkr, lærår rnaSr, mods. leikmaår)
optogeé ved en I vi el se (ordinatio, vigsla). I denne Embeds
stand vare igjien forskjellige Grader (ordines). hver iscrr med sin
ejendommelige Indvielse. Deres eintal regnedes almindelig for otte,
of hvilke de fire ringere (ordines minores), regnede nedenfra opad,
vare: Ostiarius (Dsrvogter, Klokker, klukkar,), laotar, Exorcista,
Acolothus; de fire feiere (ordines maiores) regnede paa samme
Maade: Subdiaconus (subdiakn), Diaconus (diåkn), Presbyter eller
Sacerdos (prosti-), Episcopus (biskup). For alle de hoiere Grader
var Tonsuren eller ben ragebe Isse et Scerkjende. Indvielsen
til en ringere Grad maatte gaa forub for 3nb»ielfen til en gotere.
Den biskoppelige Grad udfordredes til at foretage hvilkensomhelst
geistlig Indvielse; men Bistopsvielsen udfsrtes af en overordnet
Biskop (Erkebiskop, Metropolitan). Paven var egentlig blot
Roms Biskop, men derved, som St. fetere formeente @fter#
fslger, den hele romerst-katholste Kirkes Overbistop. Hver Grad
havde fit Forretningsområde, som ikke maatte overskrides, i det mindste
ikke fra ben lavere til den feiere. De ser fsrste Grader omfattede
egentlig Standens tjenende Medlemmer; Prestens Grad:
dens tærenbe Medlemmer, hvorfor ogsaa Presten af Nordmcen
deneudtryksfuldtbencevntes: kennimgsr d.e. Lcerer; Biskoppens en
delig: dens styrende Medlemmer, hvorfor ogsaa Vistoppen ofte
bencevntes: solBtiori kirkiunnar d. e. Kirkens Forstander, Bestyrer.
Denne hele Indretning var fcelles for den norske Kirke meb den ro
mersk-katholste i Almindelighed.
Vi ville ikke opholde os ved de lavere geistlige Grader, hvis
Indflydelse i Kirken vare af en meget underordnet Betydenhed, men
begynde med Presten og hans Embedsstilling.
Prestens Hovedpligt var Folkets Undervisning i Christendom
men og Udforelsen af Gudstjenesten og de med den i Forbindelse
staaende Handlinger. For at ordne Prestens Virksomhed i denne Hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
