Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Fsrste Tidsrum.
seende bestemtes overalt, hvor Christendommen nogenlunde var grund
fcestet, en Inddeling af Landet i faste geistlige Embedskredse,
hver med sin Prest som geistlig Forstander; og disse Embedskredse
stnttede sig igjen hver til en Kirke, eller indviet Bygning, hvor
Gudstjenesten afholdtes for den tilliggende Kredses Beboere. En saa
dan geistlig Inddeling af Landet kom ogsaa ved Christendommens Ind
fsrelse hastig i Stand i Norge, vist nok paa en Maade allerede i
Olaf Tryggvesssns Tid, men nogenlunde fuldstcrndig, som det lader,
i Olaf den Helliges; og den har maafiee tildeels havt sit Forvillede
i en lignende, som allerede fandt Sted i hedenske Tider med Hensyn
til Hosene eller Templerne. En saadan Kreds bencevntes i Norge
Kirkesogn (kii-kiusokn), d. e. Indbegrebet af dem, der sogte e^i vis
Kirke, i Lighed med Th ing sogn (hin^sokn), Indbegrebet af dem
der ssgte et vist Thing ; og Sognets geistlige Forstander: Sogneprest
(80kn»rpl68tr).
Kirkerne i Norge vare imidlertid af forskjellig Rang, og derved
opstod tillige en Rangforstjel mellem de styrende Prester. De forskjel
lige Klasser af de norske Kirker vare fra gammel Tid tre: Fylkes
kirke (fylkiskirkia), Heredskirke Øieraåskirkia) og Hogendes
kirke C^ægendiskirkia).
Fylkeskirkerne vare de hoieste i Rangen og udentvivl tillige
de celdste i Landet. De havde, som det lader, sit Navn deraf, at der
ved Christendommens forste Indforelse i Norge kun var een Kirke i
hvert Fylke, i de Dele af Norge, hvor Fylkes-Inddelingcn vedlige
holdtes i sin oprindelige starve Begrcrndsning. Fylkeskirkerne havde
derfor egentlig hjemme i Frostathings- og Gulathingslagen ’),
hvor der virkelig ogsaa i Regelen kun fandtes een Kirke med dette
Navn i hvert Fylke, hvilken Kirke opretholdtes afalle Fylkesmcen
dene, og oftest synes at have staaet paa samme Sted, hvor Fylkes
hofet stod i Hedendommcns Tider. Benevnelsen fandtes ogsaa i Vi
ken, hvor der dog var ser Kirker af denne Rang og dette Navn,
skjent Fylkerne i det egentlige Viken kun regnedes for tre 2). Paa
Oplandene eller i Eidsivathingslagen derimod brugtes ikke
Benevnelsen Fylkeskirke, men til Fylkeskirkerne i de ovrige Lands
dele svarede her Hoved kirkerne (Iwluskii-kiur), af hvilke der i de
Fylker, hvor en Tredjings-Inddeling fandt Sted, var een i hver
Tredjing (hriZiun^i-), altsaa tre i hvert Fylkes, — en Indrct
ning som muligen skriver sig derfra, at Oplandene noget senere blev
christnet end det svrige Norge og strar ved Christendommens Indfsrelse
blev forsynet med flere Kirker, end Tilfceldet havde veret i de svrige
’) N. g. L. l. 7, 133. 2) N. g. L. I. 343, 358. ’) N. g. L. l. 386,
387, 388.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
