Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Ferste Tidsrum.
ligefrem: Lettelseskirker, Bekvemmelighedskirker, og anty
der deres Oprindelse. Det var Kirker, som enten Almuen i mere af
sondrede Dele af vidtloftige Kirkesogn opfsrte for sin Lettelses Skyld,
for at kunne have Gudstjeneste til enkelte Tider hjemme i sin Bygd,
saaledes at de ikke behovede stedse at soge til den fjcerne Sognekirke, —
eller som enkelt formuende Mand opfsrte for sit eget huslige Brug i
samme Hensigt. De svarede altsaa til hvad man i vore Tider kalder
Annerkirker og Kapeller og betjentes enten af Hovedsognets
Prest selv, eller af en anden Prest, der forrettede som hans Vikarius
eller Kapellan. Af denne Klasses Oprindelse sees let, at den over
hovedet maa betragtes som den yngste af de tre ncevnte Klasser. Imid
lertid ncevnes den i alle de «eldste Christenretter, og som ho
rende hjemme i alle Landsdele. Indretningen af dette Slags Kir
ker maa folgelig antages at have fulgt meget snart efter Indretningen
afHeredskirkerne, skjemt den forudscrtter en allerede almindelig
og bestemt begrcendset Sogne-Inddeling.
Af hvad allerede er sagt om disse tre Klasser af Kirker i
Norge vil let kunne sluttes, at ikkun Fylkeskirkerne, og de tilsva
rende Hovedkirker paa Oplandene, samt Heredskirkerne vare
fuldstcendige Sognekirker, hvorimod dette ikke kunde siges om
Hogendeskirkerne. Ved de tyende forste Klasser fandtes ogsaa
altid Kirkegaard (kirkiug-gi-Zl-) eller tilhorende, Kirken omgivende
Begravelsesplads, hvorfor de tillige vare og kaldtes Vegravelses
kirker (Ai-elti-gl-kii-kwi-) medens dette neppe stedse var Tilfceldet
med Hogendeskirkerne.
Kirkerne i de opblomstrende Kjobsteder synes overhovedet at have
vcrret regnede i Klasse med Heredskirkerne. Da Kathedralkirker
byggedes ved Biskops stolene bleve disse naturligviis betragtede
som de ypperste i Rangen af alle Landets Kirker, over selve Fylkes
kirkerne.
Med Hensyn til Sogne-Inddelingen i Norge har vist nok
fra forst af Kongerne Olaf Tryggvesson og Olaf den Hellige ovet
megen Indfiydelse. Men senere maa man antage, at denne Sags
Ordning saagodtsom udelukkende har vceret Bistopperne overladt og
udfort efter Overeenskomst mellem dem og Bonderne, iscer efterat
Landet var blevet inddeelt i Bisiopsdommer, og hver Biskop havde
faaet sin bestemte Laydsdeel til Omraade. Tiendens Indforelse for
udscetter en allerede fuldkommen gjennemfort Sogne-Inddeling. Men
denne er dog vist nok i Norge betydelig Eldre end hiin og rimeligviis
omtrent jcrvngammel med Christendommens fuldstcendige Indfsrelse, fra
Olaf den Helliges seneste Dage eller den ncermeste Tid efter hans
’) N. g. L. I. 8, 133, 344, 345, 388.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
