Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Prester og Kirkescgn,
Fald. De celdste Bestemmelser i den gamle Gulathingslovs Christen
ret forudsa’tte allerede en Sogne-Inddeling som bestaaende ; men
disse Bestemmelser skrive sig om end ikke alle fra Olaf den Hellige,
saa dog i det mindste fra Olaf Kyrre (1066—1093), og give saale
des al Anledning til at tro, at Sogne-Inddelingen var fuldkommen
ordnet ved Midten af det 11te Aarhundrede, ved 1050. At Kirke
sognene i Begpndelsen have vceret saare vidlsftige, men efterhaanden
ved flere Kirkers Opbpggelse og en lettere Adgang til at erholde tjenst
gjorende Prester, ere blevne deelte og saaledes mere indstrcenkede, er
der al Grund til at antage.
Den Forskjellighet» i Rang, som raadede mellem de norske Kirker
gik ganske naturlig over paa Presterne, der forestod dem. Ligesom
der var tre Klasser af Kirker, var der ogsaa tre Klasser af Prester:
Fylkesprester (l^lkizprestgi-) eller tilsvarende Hovedprester
(kiitugpi-estgi-), Heredsprester (kerggzpreztgl) og Hsgendes
pre ste r (nwFenclispt-sstgl-). I Throndhjem, hvor Fylkeskirken i
Regelen var den eneste Hovedsognekirke i hvert Fylke, medens de sv
rige Kirker blot vare at betragte som Hogendeskirker eller Annerkirker
til denne, der var Fylkes presten den eneste egentlige Sogneprest
i Fylket, medens de svrige Prester vare at ansee som hans Hsgen
desprester d. e. Vikarier eller Kapellaner. Dette Forhold er, saa
vidt skjennes, ogsaa tydelig udtrykt i den celdre Frostathingslovs Chri
stenret, hvor Benevnelsen pr6Btlin^r d. e. liden Prest, Underprest,
synes at vere eenstydende med kw^enciigpl-estr og betegne dennes
ganske underordnede Stilling 2). Noget lignende kan maaske Forhol
det have vceret paa Op landene, hvor heller ikke Heredskirker eller
Heredsprester nevnes, med Hovedpresterne, at nemlig Hovedpre
sten har vceret den eneste egentlige Sogneprest i Fylkes-Tredjingen.
Den gamle Eidsivathingslovs Christenret lader os i Uvished i denne
Henseende. Ide ovrige Landsdele derimod, hvor selvstendige He
redskirker fandtes, der vare Heredspresterne ved disse selv sten
dige Sogneprester; og Fylkespresten havde, saavidt stjonnes,
ingen egentlig overordnet Myndighed over Fylkets Heredsprester. Fyl
kespresten var blot Sogneprest i det Sogn, som laa til Fylkeskirken,
men var over Heredspresterne i Rang. Om han maastee oprindeligen
har havt et Slags Tilsyn med Fylkets Heredsprester i Lighed med
vor Tids Provster, er noget som ikke lader sig afgjore ved Christen
retterne. I sig selv er det ikke ganske usandsynligt. Hsgendes
presterne, efter Navnet: Lettelsesprester, Hjelpeprester,
vare derimod aldrig selvstendige Sogneprester, men vare deels disses
Kapellaner eller Vikarier, deels fornemme Folks Huskapellaner. I
I) N. g. L. I. il, 44. 2) N. g. L. I. 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
